Gebyrer

3 januar 2012 af Randi Hvillum
Hvad skal du betale, hvis du afleverer for sent

Takster, der gælder for materiale lånt efter 1. januar 2012:

Overskredet lånetid: Voksne og unge fra 14 år: Børn 0-13 år:
1-7 dage 20 kr. 10 kr.
8-14 dage 75 kr. 25 kr.
15-42 dage 150 kr. 50 kr.
43- 230 kr. 120 kr.

Overskrider du lånetiden, skal du betale gebyr efter gældende takst, også selv om biblioteket ikke sender en hjemkaldelse.

Gebyret beregnes efter afleveringsdato og er ikke afhængigt af antallet af lånte materialer.Hvis du afleverer materialer, der har forskellige datoer som afleveringsfrist, skal du betale gebyr for hver enkelt dato.

Hvis du afleverer materialer på forskellige dage, skal du betale gebyr hver gang du afleverer, selvom materialerne har den samme afleveringsdato.

Vi sender ikke  hjemkaldelser ud. Hvis du har svært ved at huske at få afleveret til tiden, kan du tilmelde dig dén service, hvor vi sender mail eller sms 3 dage før, du skal aflevere. Servicen koster 2 kr pr sms/email. Læs mere om vores service, hvor vi minder dig om, hvornår du skal aflevere dine materialer.

Erstatningspriser for bortkomne eller beskadigede materialer

Normalt er erstatningsprisen lig materialets aktuelle indkøbspris med et tillæg på 75,00 kr. til klargøring.
Derudover skal du betale det evt. påløbne gebyr.

Hvis vi kan genanskaffe materialet, kan du beholde det, når erstatningsbeløbet er betalt.

Dukker materialerne op igen inden for en periode på to år, kan du få erstatningsbeløbet refunderet mod forevisning af kvittering for betalt erstatning.

AV-medier (Lydbøger, DVD, Playstation m.v), der har kostet bibliotekerne mere end 600 kr, erstattes med standardpris: 600,00 kr. Derudover skal du betale det evt. påløbne gebyr.

Hvis vi ikke kan finde den reelle indkøbspris, benytter vi følgende standardtakster (priserne er inklusiv klargøring).

Standardpriser:

Materiale: Pris:
Bøger 250 kr.
Tegneserier 75 kr.
Noder 300 kr.
Cd, kassettebånd, LP 170 kr.

Der er faste priser på følgende materialer:

Lydbøger: enkelte bånd/cd'er 170 kr.
Tidsskrifter (enkeltnumre) 75 kr.
Tidsskrifter (indbundne årgange) 700 kr.
Bog+bånd 300 kr.

Priserne gælder både for voksen- og børnematerialer.

Et flerbindsværk kan kræves fuldstændigt erstattet, selv om kun en del af værket er bortkommet eller beskadiget.
Erstatningspris for manglende udstyr:Cover til cd/dvd m.v. koster 30 kr og pose til cd/dvd m.v. koster 10 kr.