Kvindemuseet og Køn - logoer

Da Kvindemuseet blev til KØN – Gender Museum Denmark

Det har ikke været uinteressant at følge de sociale medier og debatindlæg i aviser forbundet med Kvindemuseet – nu KØN – de seneste måneder. Den 3. november 2020 kunne man på museets hjemmeside læse, at ”Kvindemuseet skal skifte navn for bedre at afspejle museets virke”. Det er ikke gået stille for sig.

Meningerne er mange, til tider højlydte og ikke altid i den pæne ende af skalaen. Der er blevet oprettet underskriftsindsamling imod det nye navn – med knap 3.000 underskrifter – og det er blevet til artikler i både lokale og landsdækkende aviser.

Kommentarsporene til hvert eneste opslag på museets Facebookside siden den 3. november – inklusiv de mange, som ikke omhandler navneskiftet – indeholder hovedsageligt kritik af navneskiftet oftest uden stillingtagen til, hvad opslaget indeholder. Det seneste indhold omhandler årets 8. marts program: ”Ligestilling i en krisetid”. I beskrivelsen nævnes, at ”Feminisme udspringer af at turde forestille sig en bedre fremtid. En fremtid hvor alle er mere lige, hvor den økonomiske ulighed er mindre, hvor det trygge liv ikke er et privilegium forbeholdt de få.” Indholdet ligger i god forlængelse af museets vision: At ”KØN vil være førende dialogskaber for kønnets betydning og skabe indsigt, engagere og styrke viljen til et ligestillet samfund.”

https://konmuseum.dk/kalender/8-marts-ligestilling-i-en-krisetid/

I henhold til museets nye navn er det væsentligt at huske, at Slots- og Kulturstyrelsen i 2016 anerkendte, at KØN – Gender Museum Denmark (dengang Kvindemuseet) fik et nyt ansvarsområde. Det emnemæssige ansvarsområde er ”kønnenes kulturhistorie”, og fokusområdet er ”kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.”

https://konmuseum.dk/om-kvindemuseet-2/vision-og-mission/

I januar i år var museets direktør, Julie Rokkjær Birch, med i KulturHave: Christian Haves samtaleprogram. Samtalen favnede bredt. Fra Kvindemuseets historie og ansvarsområder til betændte debatter på sociale medier i forbindelse med kønsdebatten – og fra en museumsdirektørs rolle til den igangværende proces om at ændre museets navn. I henhold til sidstnævnte siger Julie Rokkjær Birch, at ”Vi er inde i en udvikling, hvor vi gerne vil have vores indhold og brand til at passe sammen […] Det er så vigtigt, at kommunikationen følger med, fordi vi vil have flere med i samtalen.” Ligestillingsdebatten er ikke kun en kvindesag. ”Ligestilling er noget, vi skaber sammen.”

https://konmuseum.dk/kulturhave-med-julie-rokkjaer-birch/

Undervejs kommer samtalen også ind på omdrejningspunktet for de betændte debatter. Julie Rokkjær Birch nævner, at der ofte i kønsdebatten opstår en polarisering i forhold til biologien på den ene side og det socialkonstruktivistiske på den anden. På den ene side er alt biologisk, og på den anden er alt konstruktion. ”Faktum er jo,” understreger Julie Rokkjær Birch, ”at det er smeltet ind i hinanden.” Man skal gå til det med en nysgerrighed og en åbenhed i forhold til at blive klogere. Der er nemlig ”ikke en facitliste, når du taler køn”.

I løbet af december og januar dukkede debatten vedr. navneskiftet i høj grad om i Aarhus Stiftstidende. Kritikken gik på flere ting, men særligt processen i forbindelse med det nye navn skabte debat. Den 11. januar havde direktør for Kvinfo, Henriette Laursen, et debatindlæg, hvori det hedder, at ”I Kvinfo følger vi debatten med nogen undren. Vi var der selv, da vores bogstavkombination flyttede sig fra at stå for ’noget med kvinde’ til at betyde ’køn, viden, information og forskning’. På samme måde har kvindeforskning ændret navn til kønsforskning. […] Når museet nu skifter navn fra Kvindemuseet til et, der rummer kønnenes kulturhistorie, er det for mig at se en udstrakt hånd, der inviterer alle indenfor.”

https://stiften.dk/artikel/kvindemuseet-nyt-navn-er-en-venlig-udstrakt-h%C3%A5nd

Julie Rokkjær Birch blev museumsdirektør i 2019, og det var således under den tidligere museumsdirektør Bodil Olesen, at det nye ansvarsområde blev vedtaget – og hun er enig i, at et nyt navn er den rette vej at gå: ”Vi skiftede ansvarsområde i 2016, men ikke navn, og det ligger helt i tråd med den beslutning også at ændre navnet. Det vil vise, at ansvaret er udvidet. Jeg bakker entydigt op om et navneskifte, der ser ind i fremtiden.”

https://stiften.dk/artikel/940-kvinder-i-f%C3%A6lles-aktion-drop-ikke-det-navn

Et enigt kulturudvalg tiltrådte den 27. januar sagen om navneskifte i overensstemmelse med Magistratens anbefaling – og den 3. februar tog Aarhus Byråd indstillingen til efterretning. Museets navn er således i dag på højde med museets virke. ”Navnet er”, som der skrives på museets hjemmeside, ”vores mest umiddelbare brandingværktøj.”

http://konmuseum.dk/nyhed/museet-skifter-navn-til-kon/#

https://konmuseum.dk/nyhed/information-om-museets-navneskifte/#

I det føromtalte interview i KulturHave kommer Julie Rokkjær Birch ind på, at museet ”hviler på tre ben”: Det museal fundament (viden, integritet og troværdighed), den kommercielle del og ikke mindst aktivismen. Nemlig ”den storladende vision om at ændre verden en lille smule.”
 

Se også vores Temaside: Kvindekamp og kønsroller