Sådan fornyer du dine lån
Log ind med dit cpr-nummer (eller dit lånerkortnummer) og din pinkode. Klik på antallet af hjemlån. Du vil se en gul advarselstrekant, hvis nogle af dine lån har overskredet sidste afleveringsdato.
Oversigt
Du kan nu se en oversigt over, hvad du har lånt på biblioteket. Først vises eventuelle lån, som har overskredet seneste afleveringsdato, og derefter følger resten af dine lån. Nederst ser du en oversigt over dine reserveringer.
Fornyelse
For at forlænge lånetiden, skal du markere den firkantede tjekboks ud for materialet og klikke forny valgte eller forny alle, hvis du ønsker at forny alle dine lån. Knappen finder du under listen med dine lån. Så har du genlånt materialet.

Skulle tjekboksen imidlertid indeholde et rødt kryds, betyder det, at du ikke kan genlåne materialet. Det kan skyldes, at der står andre brugere i kø, eller at du allerede har fornyet det de maksimale to gange. Det kan også være, at materialet er skaffet til dig fra et bibliotek udenfor kommunen (et såkaldt fjernlån), og i så fald kan du spørge biblioteket, om det alligevel kan lade sig gøre at forny lånet.
Oplever du problemer med at forny dine lån, er du meget velkommen til at kontakte dit bibliotek, som vil hjælpe dig med at forny.
Denne vejledning er udarbejdet af Dennis Guldbrandsen, Randers Bibliotek