På science-fiction hylderne har vi adskillige beretninger, der foregår mange galakser og lysår herfra, 1 mill. år ude i fremtiden og med handlinger spækket med rumskibe, laserpistoler og andetstjernekrigsisenkram. Nærværende bog hører hjemme i genren, men hævder sig dog i mængden, da dens tyngde ligger i et poetisk / økologisk særpræg. Sær blanding? Jo, genteknologien har udviklet ensuperbegavet delfinrace med en filosofiballast på et højt niveau, menneskene har også fået forbedret hørelse, "psi-evne" og lært at tale med "neo-fin'erne". Opdages en "præ'intelligent" race irummet har finder-folket ret til at "udvikle" den - også genetisk. Dette vasal-forhold er bl.a. mellem mennesker og delfiner, imperialisme ses her i de skæveste vinkler. Et videnskabeligt fartøjbemandet med mennesker og delfiner er langt hjemmefra genstand for en rumkrig p.gr.a. opdagelser om dén baggrund, alle higer efter. Samtidig hermed hører vi om intern magtkamp iblandet korte kliptil situationer i andrekæmpende rumskibe. Handlingen er gedigent spændende, figurerne lever og fungerer - incl. de indlagte romancer, og historien ender i bedste "Linda & Valentin-stil" med flugti tid og rum. Og skurkene sidder tilbage, hvis de da ikke er udslettet - tju-bang. Fin underholdning til S.F.-hylden