Lektørudtalelse

Forfatter: Anna Elise Møldrup

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

N.Th.M. har efterhånden et anseligt forfatterskab bag sig, mest kunstkritisk men også skønlitterært. Dette er en erindringsbog; indledningskapitlet hedder »Hvem er jeg« og er meget filosofisk. Det danner en naturlig overgang til resten af bogen, der er delt i 2 lige store afsnit, hvoraf det første er erindringsbilleder om hans far, det sidste er også glimt men fra hans eget liv (»den trætte Theodor« er ham selv). Ved første gennemlæsning forekommer bogen noget »privat«, men ved nærmere eftertanke vokser den i værdi; smukt og nænsomt skrevet er den ihvertfald og ved anskaffelse kan man jo lade sig motivere af den stedlige interesse for forf.s øvrige bøger