Mor og barn læser under dynen

Om dette arrangement

Tid
7:00 - 23:00
Pris
0 Kr
Målgruppe
Børn
Arrangementer - børn

Læs løs - læsedyst for familier i september

01.09.19 - 01.10.19
Læs højt for jeres hund, under dynen og mens regnen siler ned udenfor. Alt det giver point i septembers læsekonkurrence for børnefamilier. I har 1 måned til at samle 60 point i en række forskellige læseudfordringer, og klarer I den, kan I vinde en biograftur for hele familien.

Hvordan
'Læs løs' er en læsekonkurrence, der sætter fokus på læselysten i jeres familie. Det handler ikke om hvor meget og hvad I læser, men hvordan og hvor I læser, og om hvordan I kan lege med ord og bogstaver i familien. Hver læseudfordring giver point fra 1-20, og når I har samlet min. 60 point, har I klaret læsedysten og er med i lodtrækningen om 3 x 1 biograftur for familien og lykkeposer med bøger, bogmærker og andre små hemmeligheder.  

Læsedysten er for alle børnefamilier, og I skal klare udfordringerne sammen. 

Tilmelding pr. sms
Tilmeld jer læsedysten ved at sende en sms med teksten BIBVEJ LÆSLØS til 1910 (det koster kun alm. sms-takst). I kan også hente et ark med jeres udfordringer på Børkop, Egtved, Give og Jelling Biblioteker, i Biblioteksbussen eller på børnebiblioteket i Vejle eller downloade det her.

Hvem
Læs løs-læsedysten er for alle børnefamilier og for alle medlemmer af familien – både de, der kan læse, de der lige ved at knække læsekoden og de, der endnu ikke har lært at læse.

Start og slut
Læsedysten starter søndag den 1. september, når I står op og slutter tirsdag den 1. oktober, når I går i seng. I kan aflevere jeres udfyldte ark på Børkop, Egtved, Jelling, Give Biblioteker, i Biblioteksbussen eller på Vejle Bibliotek. I kan også skanne og maile den til marti@vejle.dk eller sende en sms til 24 46 95 62.

Afleverer I senest lørdag den 5. oktober, er I med i lodtrækningen. Vinderne får direkte besked.