Portrætfoto af Per Vers

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 20:30
Pris
60 Kr
Lokalitet
Danmark
Målgruppe
Voksne
Arrangementer - voksen

Artist talk med Per Vers

06.03.19
Kom og vær med, når vi åbner dørene til en spændende artist talk mellem musiker og ordkunstner Per Vers og bibliotekets Emil E. Scherrebeck.

Sammen dykker de ned i Per Vers’ nye album, Knust Kunst, og hans liv som rapper og sprognørd. Og så kan du også se frem til smagsprøver på Per Vers’ sublime evner inden for freestyle og leg med ordene.

I løbet af aftenen får du også chancen for at høre udvalgte numre fra Knust Kunst. Albummet er et konceptalbum med tolv numre, som bygger på tolv gamle danske vinylplader, som Per har fået lov til at lege med og putte i sampleren. Det er sjældne, støvede og skæve ting for det meste – godt gemt og ofte glemt. Kun to af de samplede sange er fra dette årtusinde, og kun to ud af de resterende ti kan findes på streamingtjenesterne. Men nu kommer de ud i lyset igen – på en helt ny måde. De gamle analoge fuldfede toner er røget igennem maskineriet hos Esben Thornhal der blandt meget andet har stået for musikken på L.O.C.’s tre seneste albums, og et hav af instrumentalister og gæstesolister bidrager til det meget detaljerede lydbillede.