Koncert med Jazzmood
Koncert med Jazzmood

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:30
Pris
0 Kr
Bibliotek
Place / Room
Loungeområdet
Målgruppe
Voksne
Arrangementer - voksen

Koncert med Jazzmood

26.08.19
Den populære lokale kvintet Jazzmood giver den 26. august koncert i Loungeområdet på Vejle Bibliotek.

Det sker som en del af Jazz i Trekanten, hvor Jazzmood også tidligere har deltaget.

Jazzmood er en lokalt kvintet, som har eksisteret i over 10 år. Den blev dannet af saxofonisten Mogens Sønderup og guitaristen Tom Horn, og det tog et par år, inden besætningen var på plads.

Charlotte Andersen har været bandets sangerinde næsten siden start, og senere kom Tine Lützen til på bas. Som det nyeste har Jazzmood fået den dansk-amerikanske trommeslager Rachel Palmerox med. Og det er denne besætning, som spiller koncerten på biblioteket.

Jazzmood er kendt af vejlenserne fra en række arrangementer, både kirkekoncerter, gadeoptræden og offentlige koncerter f. eks. i Skyttehuset.

Bandet spiller vaskeægte jazz fra swingtiden, og repertoiret består for en stor del af amerikanske standards. Men også latinamerikanske rytmer og dansksprogede sange er en del af den musik, som Jazzmood spiller, og det hele er tilsat en særlig klang med tætte arrangementer, som veksler mellem improviserede soli.

Man kan læse om arrangementet på Jazz i Trekantens hjemmeside.

Det er 15.00 til 16.30 og der er gratis adgang.