Portrætfoto af Tarek Hussein

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
0 Kr
Lokalitet
Danmark
Målgruppe
Voksne
Arrangementer - voksen

Tarek Hussein: Det sorte skæg

31.05.18
Han er opvokset i Løget Høj og Vejle og den 23. maj udkommer hans bog, "Det sorte skæg", som handler om at være dansk muslim. Mød den højaktuelle forfatter og debattør Tarek Hussein på Vejle Bibliotek til et tankevækkende forfattermøde.

"Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg havde haft en hård opvækst med vold, stoffer eller alkohol. Eller, at jeg er vokset op i en ghetto alá Harlem eller farvelaen i Rio De Janeiro. Endog Løget By i Vejle betragtes som et socialt udsat boligområde, så er det ikke nogen ghetto. Nej jeg er faktisk vokset op i en stabil familie med to forældre – den ene tandlæge og den anden tolk – , som opdrog os vel og omgav os med bøger, kritik og diskussion fra barns ben af og hvor troen og forholdet til Gud var helt grundlæggende og gik hånd i hånd med ønsket om at være det bedst mulige menneske for sig selv, Gud og samfundet. Jeg elsker Danmark og nærer en stor kærlighed til det samfund, som vi nu en gang alle er en del af. Samtidig nærer jeg også en stor kærlighed til min religion. Kærligheden til mit land og min religion ser jeg ikke som værende modstridende, og jeg insisterer derfor på, at de kan gå hånd i hånd."

Sådan skriver Tarek Hussien om sig selv på sin hjemmeside, og nu har den 25-årige debattør og foredragsholder også skrevet en bog om det at være muslim i Danmark, som udkommer den 23. maj.

I bogen Det sorte skæg - om at være dansk muslim, som udkommer på Gyldendal, retter han en skarp kritik mod både det politiske establishment og den religiøse elite, som er afkoblet fra den unge generation. Han giver et ærligt og kritisk indblik i, hvordan det som ung muslim er at vokse op i Danmark anno 2018. Med afsæt i livet som praktiserende dansk muslim, diskuterer han så forskellige emner som følelsen af eksklusion, google-imamer, medgift og den teologiske krise - emner, han ville ønske, han havde kunnet læse om, da han selv var 15 år. 

Det sorte skæg skriver sig lige ind i en af tidens største samfundsdebatter, og Tarek Hussein forsvarer sin egen religiøse praksis og viser, hvordan den er forenelig med at være dansk borger med de rettigheder og pligter, det kræver.

Kom og oplev et tankevækkende foredrag, hvor Tarek Hussien fortæller om sin nye bog, men også om sin egen personlige rejse og deler samtidige sine refleksioner, bekymringer og løsninger med publikum. Forhåbentligt bliver du efterladt med bare et gram inspiration, som kan vække refleksion og mane til eftertanke.

Tarek Ziad Hussein er dansk-mulimk stud.jur, skribent, foredragsholder og en af de skarpeste stemmer i debatten om islam og integratio. Læs mere på hans hjemmeside.

Gratis entré - men husk at bestille billet.