Covid-19 information om arrangementer

Vi følger nøje myndighedernes anvisninger og holder os orienterede om de gældende retningslinjer, så I trygt kan deltage i vores arrangementer. Det betyder bl.a., at vi nedsætter deltagerantallet, sørger for, at der bliver holdt korrekt afstand, har fokus på hygiejne og afspritning og stiller håndsprit og handsker frem til fri afbenyttelse.

Der er krav om mundbind ved vores arrangementer, når du går ind og ud af lokalet eller bevæger dig rundt. Du kan fjerne mundbindet, når du sidder på din plads. Husk, at du selv skal medbringe mundbind.Der er krav om mundbind ved vores arrangementer, når du går ind og ud af lokalet eller bevæger dig rundt. Du kan fjerne mundbindet, når du sidder på din plads. Husk, at du selv skal medbringe mundbind.

Vi tilpasser løbende vores arrangementer i forhold til de gældende anbefalinger og retningslinjer, hvilket kan medføre ændringer.

Barn ser film i biografen

Om dette arrangement

Tid
9:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Børn
Børn

Børnebiffen (3-4 år)

03.11.20
Nu kan de 3-4 årige få sig en rigtig biografoplevelse, når vi inviterer til en formiddag med gode film for de små.

Filmene er udvalgt, så de passer til målgruppen både med hensyn til indhold og varighed, og forældre er selvfølgelig velkomne til at tage med i biffen.

Filmprogram:

Lili kender alle farver (3 min)
Lili kender rød, gul, blå, hvid, faktisk kender hun alle farver. Når mor og far maler væggene, vil Lili også være med. Hun maler sine dukker, bamser og møbler. Hun kan måske ligefrem male sin hund?

Vanten (8 min.)
Vinterfrosten er bidende kold, da en lille pige tager med sin bedstefar ud for at hænge et fuglehus op. Så da pigen på vej hjem taber sin strikkede vante, er skovens dyr, store som små, hurtige til at søge husly for natten i den varme vante.

Ernst og blikkenslageren (7 min.)
Ernst vasker op, og mor synger, mens hun tørrer af. Men pludselig ser de, at røret under vasken er utæt, og der kommer en sø på gulvet. Mor ringer efter blikkenslageren, som kommer og undersøger sagen. Ernst hjælper blikkenslageren med stor interesse, alt imens mor laver kaffe. Mens blikkenslageren tager en kaffepause i mors stue, arbejder Ernst videre med rørene under køkkenvasken.

Peter Pix: Dugen (2 min.)
Peter Pix læser avis og spiser en syltetøjsmad. Helt optaget af avisen, kommer han til at spilde på dugen. Dugen trækker sig væk, pakker sig sammen om Peter Pix og triller selv ind i vaskemaskinen.

Snuttefilm: Hele natten (5 min.)
De små sjove figurer Snutterne præsenterer en lille film om hvad der sker i haven om natten. Hvilke dyr er fremme om natten og hvad laver de derude, når man er gået i seng.

Storvask - Tøjlapper (4 min)
Animationsfilmene "Storvask" tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers. 

Hvem er væk? (4 min.)
Lille bamse bliver væk fra sin mor i et supermarked. Han bliver bange og kan ikke finde hende. Men alt bliver godt igen. Filmene i "Hvem"-serien er små film om store følelser. Lille Bamse og hendes venner leger, griner, skændes, græder og hygger i disse varme fortællinger med en god slutning for de mindste børn.

Gratis entré - husk at bestille billet.
Både børn og voksne skal have billet.

I samarbejde med Byens Bio, Jelling.