Foto: Ane Margrethe Bjerre

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
Børn
Børn

Skovalfernes magiske verden - (familie)workshop med Gunvor Ganer Krejberg

02.07.21
Få en god historie og byg et lille alfeunivers. Fans af feer og alfer kan godt glæde sig til sommerferien, hvor forfatteren bag den populære og prisbelønnede fantasyserie om alfepigen Mirja, Gunvor Ganer Krejberg, besøger biblioteket.

Hvordan ser der ud i alfernes verden? Forfatter til bøgerne om MIRJA, Gunvor Ganer Krejberg læser højt fra bogserien, og vi går sammen på opdagelse i alfernes univers, mens vi bygger alfehuse, små legepladser eller måske et lille alfeværksted af diverse naturmaterialer.  

Serien om alfepigen Mirja er en eventyrlig fortælling om venskab og mod, frygt og usikkerhed. Der er udkommet fire bøger i serien, og MIRJA 5 - MOSENS HJERTE er lige på trapperne. Mirjabøgerne findes også som letlæsningsbøger.

Weekendavisens boganmelder skrev om Mirja-bøgerne: ”De er ret forrygende. De handler om heltemod, hjælpsomhed og om at tage de rigtige beslutninger, selv i svære situationer.”

Til workshoppen skal du medbringe:

  • en æske, fx en skotøjsæske.
  • en lille pose med  mos, kogler, fjer, kviste, blomster eller andre naturmateriale, hvis du har mulighed for det 
  • evt. en madpakke, da vi holder en lille spisepause undervejs.

Tag en voksen med til workshoppen, eller kom selv.

For børn fra 6-12 år og deres forældre.
Entré: Børn 25 kr. / voksne gratis. Både børn og voksne skal have en billet. 

 

COVID-19 retningslinjer og forholdsregler: 
Vi passer på hinanden ved at holde afstand og vaske eller spritte hænder. Biblioteket stiller håndsprit til rådighed.
Ved indendørs aktiviteter skal alle over 12 år bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt, og alle over 15 år skal kunne fremvise et gyldigt coronapas.
Har dit barn symptomer på COVID-19? Følg myndighedernes anbefalinger, og lad dit barn blive hjemme. 
Vi glæder os til at se jer på biblioteket.