Foto: Søren Meisner

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 10:30
Pris
25/0 kr.
Målgruppe
For børn
Børn

Stop op, hop

29.01.22
I et let og legende univers møder vi en fingernem og finurlig danser og et underligt væsen - en blød tumling med en stor, rund mave. Sammen udforsker de et univers fyldt med trylleri og magi. Kom og oplev Gazarts sanselige og fabulerende ordløse forestilling for de allermindste om tyngdekraftens magt.

I et univers af balloner og bolde, kluntede klovnekarakterer og fantasifulde kostumer, undersøger danserne fra Teaterforeningen Gazart, hvordan ting kan rulle og tumle, stige op og falde ned, og hvordan tyngdekraften sætter alt omkring os i bevægelse. 

Det er en verden, som åbner op for undren og undersøgelse af op og ned og tyngdekraftens magt. Her møder børnene tumlingens tunge krop, danserens lette bevægelser og alt det, som tyngdekraften kan sætte i bevægelse. Bolde ruller hen af gulvet, hopper og falder ned igen, før alting står stille … et øjeblik. Lad legen begynde; Stop op, hop!

Fra 0-4 år.

Børn 25 kr. / voksne gratis.
Både børn og voksne skal have billet.

Læs mere og se små videoer fra forestillingen på Gazart.dk.