Børn

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Leg og læring

Ordblind? Fra begrænsninger til muligheder

Onsdag 5. oktober
Mit barn er testet ordblind? Hvad gør jeg nu? Rigtig mange spørgsmål melder sig, når ens barn bliver testet ordblind. Mange af dem kan I få svar på, når vi inviterer til et inspirerende arrangement for både børn og voksne, hvor vi vender begrænsninger til muligheder.

Til arrangementet kan I møde Mie Askjær Midtgaard, som er en dygtig og engageret oplægsholder. Hun vil bl.a. fortælle om at finde vej i livet som ordblind, om hvad der sker i den ordblinde hjerne og hvorfor det er smart, at læse med ørerne og skrive med stemmen. 

Mie Askjær Midtgaard er uddannet lærer og har som læsevejleder gennem de sidste 10 år undervist ordblinde børn i folkeskolen og brugt meget tid på sparring og vejledning af kolleger, forældre og ledelse. I dag har hun egen virksomhed ”Ordblindetalentet”, hvor hun hjælper ordblinde børn, forældre og lærere til at få strategier i Læse- og Skriveteknologi ind i fagene. 

I møder også bibliotekets egen børnekulturkoordinator Laura Nyhus Kirk. Laura er uddannet danser, og hun inviterer børnene til rytmiske lege, hvor fokus er på samarbejde og tryghed og glæden ved at bevæge sig sammen – både med og uden musik. Imens vil Mie præsentere de voksne for nogle af de læse- og skriveværktøjer, der gør det muligt at være med på lige fod med klassekammeraterne. Og så sætter vi fokus på, om der virkelig kan være fordele ved at være ordblind?

Gratis entré - husk at bestille billetter.