Portræt af Kim Blæsbjerg i strandkant.

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Forfattermøde med Kim Blæsbjerg

Tirsdag 2. maj
Forfatter Kim Blæsbjerg er lige ny højaktuel med den anmelderroste roman ”De bedste familier” – en episk og socialrealistisk fortælling om et fortiet stykke vestjysk danmarkshistorie. Mød ham på biblioteket, hvor han fortæller om sin nye bog, researchen og den tankevækkende historie bag.

Kim Blæsbjerg kaster i sin nye roman ”De bedste familier” lys over et stykke fascinerende danmarkshistorie. I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone, Karin, tager hul på et nyt liv i den lille vestjyske by Lemvig. For de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom tilværelse, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Men prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.

”De bedste familier” er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

Bogen bygger på en grundig research af Cheminovas historie, hvor Kim Blæsbjerg har talt med en lang række personer med tilknytning til fabrikken, heriblandt døtrene til grundlæggeren. Historien om Cheminova er både smuk og grusom, siger forfatteren, der selv er opvokset i Lemvig ikke langt fra Harboøre Tange, hvor virksomheden ligger. Hans egen erindring om den vestjyske tavshedskultur har været en motor i arbejdet med romanen.

Om forfatteren

Kim Blæsbjerg debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og siden har han bl.a. skrevet trebindsværket ”Desertørerne”, som han modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for.