Portrætfoto af Kristian Bang Foss
Foto: Sara Galbiati

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
70 kr.
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Manden der bar solen - forfattermøde med Kristian Bang Foss

Onsdag 28. februar
Hvornår har vi sidst fået en roman om bronzealderen i Danmark? Nu har Kristian Bang Foss givet os et moderne bud med sin nye forrygende, blodige og passionerede historie om magt og og overlevelse. Mød ham til en historisk forfatteraften, hvor museumsinspektør Louise Felding også lægger vejen forbi.

I 'Manden der bar solen' følger vi den unge høvdingesøn, Raudon, som efter mange år sydpå rejser hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

I aftenens foredrag tager Kristian Bang Foss' dig med på en fascinerende rejse til Bronzealderens dramatiske univers med udgangspunkt i sin anmelderroste bog. Forfatteren udforsker også den historiske kontekst, hvor bronzeudvindingens vanskeligheder og kollapset af gamle imperier ved Middelhavet skaber en tumultagtig baggrund for Raudons kamp.

Museumsinspektør og arkæolog ved VejleMuseerne, Louise Felding, deltager også i arrangementet og bidrager med sin store viden om brozealderen.

Om Kristian Bang Foss

Kristian Bang Foss debuterede i 2004 med romanen 'Fiskens vindue'. I 2008 fulgte romanen 'Stormen i 99' og i 2012 'Døden kører Audi', der blev hans internationale gennembrud og solgt til udgivelse i 17 lande.

I 2019 udkom romanen 'Frank vender hjem' – en sjov og kulsort fortælling om at føle sig uden for i det gode selskab - som var nomineret til en lang række litterære priser.

I samarbejde med foreningen Egtvedpigens Venner.

Materialer