Portræt af Mette Holm

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Murakami og de kvindelige japanske forfattere

Onsdag 19. april
Det bugner med japanske bøger på dansk i disse år, og interessen for fortællinger fra solens rige har aldrig været større. Er det Murakami-effekten? Vær med, når oversætter og japankender Mette Holm dykker ned i Murakamis seneste bøger og samtidig præsenterer dig for nogle nye kvindelige japanske stemmer.

Haruki Murakami har banet vejen for japansk litteratur. Men hvor japansk er han egentlig? Og hvem er alle disse nye kvindelige forfattere? Har de overhovedet noget med Murakami at gøre?

Mette Holm giver dig denne aften en introduktion til Murakamis seneste litteratur for derefter at præsentere dig for en række spændende japanske kvindelige forfattere. Forfatterne Sayaka Murata, Hiromi Kawakami, Yoko Ogawa, Yu Miri, Hiroko Oyamada og Yoko Tawada er alle på bestsellerlisterne i Japan og andre dele af verden, og flere af dem er også aktuelle på dansk.

I foredraget giver Mette Holm dig et indblik i, hvad der gør Murakami til noget særligt og hvor forskellige de kvindelige forfattere er, både af baggrund, indhold og rent sprogligt. Hun fortæller også om den anderledes japanske kultur og udfordringerne ved at oversætte fra japansk til dansk.  

Om foredragsholderen

Mette Holm er uddannet cand.mag. i japansk og antropologi og arbejder som litterær oversætter. Hun anses som Danmarks suverænt bedste japansk-oversætter, og har gennem mange år oversat Haruki Murakamis bøger til dansk.

Materialer