Portræt af Fessor og Thomas Vilhelm.
Foto: Gorm Valentin

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
65 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Musik

Vinterjazz: 65 år i Jazzens tjeneste - artist talk med "Fessor"

Tirsdag 21. februar
Kom til en forrygende, underholdende og anekdoterig artist talk med jazzmusiker Ole Fessor Lindgreen og musiker, forfatter og podcastvært Thomas Vilhelm med udgangspunkt i biografien "Fessor: 65 år i jazzens tjeneste".

"Fessor: 65 år i jazzens tjeneste" fortæller historien om en af de største og mest alsidige musikere i dansk jazz, så der er rigeligt med stof at dykke ned i, når Ole Fessor Lindgreen til Vinterjazz i Vejle sætter sig godt tilrette sammen med forfatter, musiker og podcastvært Thomas Vilhelm for at finde de bedste historier frem fra en karriere, der har strakt sig siden midten af 50’erne og frem til i dag.

Basunisten Fessor er en glimrende instrumentalist, stadig aktiv og kendt for at være en sprudlende storyteller med udpræget sans for detaljer og humor. Thomas Vilhelm er desuden en erfaren samtalepartner, vidende om musikstoffet og rap i replikken.

Snyd ikke dig selv for en aften i musikkens tegn, hvor de to herrer taler frit fra leveren om pudsige hændelser samt nogle af de største danske og udenlandske navne inden for jazz, rock og underholdningsbranchen, som Fessor har spillet med live og i studiet.

Vi garanterer for, det bliver alt andet end kedeligt...

I samarbejde med Vejle Jazzklub og Jive.