Champagneflaske med åben prop

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Hvor
Salen
Målgruppe
For voksne
Voksen

Debutantprisen 2021

24.09.21
Vær med, når vi afslører, hvilke to talentfulde yngre danske forfattere der i år skal modtage Danmarks største debutantpris på 2 x 50.000 kr. ved en festlig prisoverrækkelse på Vejle Bibliotek.

Adskillige litterære talenter har fået kickstartet deres forfatterkarrierer med Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Igen i år er juryen klar til at udnævne årets to mest talentfulde debutanter og overrække dem hver 50.000 kr.

Juryen, som har til opgave at finde årets to vindere, består som sædvanlig af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturanmelder Lars Bukdahl, chefredaktør for litteratursiden.dk Lise Vandborg, bibliotekar Joan Høeg, bibliotekar Else Zakarias fra Vejle Bibliotekerne og fondsbestyrer Mogens Thyssen.

Til prisoverrækkelsen kan du møde de to glade vindere og høre dem læse op fra deres debutværker, mens de to benhårde, men yderst kompetente, jurymedlemmer Anne-Marie Mai og Lars Bukdahls motiverer valget af de to prismodtagere. Vores musikformidler, Christian Møller Nygaard, underholder med smuk guitarmusik fra kl. 15.30-16.00.

Og så kan I glæde jer til et gensyn med den tidligere prismodtager, Liv Nimand Duvå, der kommer og fortæller, hvad prisen har betydet for hende og hvad, hun har skrevet siden sin prismodtagende bog "Vi er vel helte".

Vi lader champagnepropperne springe og musikken spille, så kom og vær med til at fejre to nye stjerner på den litterære himmel.

Læs mere om debutantprisen og de nominerede.

Ingen tilmelding - bare kig forbi.

Materialer