Forsiden af bogen "Landsforrædernes børn"

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
60/30 Kr
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Voksen

Landsforrædernes børn

01.10.20
Da den tyske besættelse af Danmark var forbi i maj 1945, begyndte retsopgøret med de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne eller kæmpet på tysk side under krigen. Vær med, når forfatter, antropolog og konfliktmægler Anne-Marie Christensen med udgangspunkt i sin egen familiehistorie fortæller om de store konsekvenser opgøret fik for landsforrædernes børn efter besættelsen.

I sin bog Landsforrædernes børn beskriver Anne-Marie Christensen et sort kapitel fra besættelsestiden og retsopgøret, som hverken historieforskningen eller vi som nation taler om, nemlig de alvorlige og langstrakte konsekvenser, som retsopgøret med de 13.521 dømte landsforrædere fik for deres børn.

Mens retsopgøret for nationen blev afslutningen på besættelsestiden, blev det startskuddet for de 27.000-42.000 landsforræderes børn til et liv i fortielse og fortrængning og med fordømmelse og repressalier på grund af deres fædres og mødres gerninger under krigen.  

Med udgangspunkt i Landsforrædernes børn fortæller Anne-Marie Christensen med en antropologisk vinkel om, hvordan Danmark aktivt glemte landsforrædernes børns historie, men også om forsøget på at forstå og nærme sig sin mors traume over at have en far, der var tysk soldat under blandt andet SS-division Wiking og i Schalburgkorpset.

OBS! Arrangementet er flyttet fra den 30. april på grund af forhøjet Corona-beredskab.