Foto fra Tørskind Grusgrav

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Tørskind Grusgrav
Tørskindvej 98A
6040 Egtved
Hvor
P-pladsen
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Voksen

Oplæsning i Tørskind Grusgrav

24.06.21
Kom og hør en fortælling om Robert Jacobsen

Ulrik Gräs har skrevet en morsom og rammende historie om Robert Jacobsen, som vi (Lene Henriksen og Else Zakarias, bibliotekarer fra Vejle Bibliotekerne) har fået lov at læse op for publikum i de helt rette omgivelser: Tørskind Grusgrav.

Vi læser "Gløden og brodden" (og et digt), går rundt i parken og snakker om fortællingen og hvis vi er heldige, er der deltagere blandt publikum, der har kendt Robert Jacobsen og kan dele minder/anekdoter om ham.

Det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser, så bestil en billet, hvis du vil lytte/snakke med. 
Vi mødes på p-pladsen i Tørskind Grusgrav, Tørskindvej 98A kl. 16.

I tilfælde af småregn: medbring regntøj eller paraply
I tilfælde af meget dårligt vejr: arrangementet udskydes til anden dag

Tørskind Grusgrav huser 9 imponerende landskabsskulpturer lavet af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt.
Kender du ikke stedet og skulpturerne, kan du se Vejle Museernes beskrivelse/videoer.
Skulpturparken var flere år undervejs, sidst i 1980erne, og blev indviet for 30 år siden, 1/7-1991, med fornemme gæster som Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Ulrik Gräs' fortælling bliver publiceret i en antologi med bidrag fra 69 andre forfattere, der alle har skrevet en tekst med temaet skænderier. Antologien udkommer denne sommer på Det Poetiske Bureaus Forlag. Ulrik Gräs er forfatter og har selv kendt Robert Jacobsen.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Robert Jacobsens Venner.