Covid-19 information om arrangementer

Vi følger nøje myndighedernes anvisninger og holder os orienterede om de gældende retningslinjer, så I trygt kan deltage i vores arrangementer. Det betyder bl.a., at vi nedsætter deltagerantallet, sørger for, at der bliver holdt korrekt afstand, har fokus på hygiejne og afspritning og stiller håndsprit og handsker frem til fri afbenyttelse.

Vi tilpasser løbende vores arrangementer i forhold til de gældende anbefalinger og retningslinjer, hvilket kan medføre ændringer.

Mor og barn ved mur med pigtråd

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
30 Kr
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Voksen

De stimer mod grænsen

22.10.20
I årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig havnede ca. 1,6 millioner flygtninge fra de tyske østprovinser i Slesvig-Holsten og fordoblede dermed nærmest provinsens befolkning. Vær med, når Martin Klatt fortæller den spændende historie om mødet med flygtningene, sammenblandingen af social og national konflikt, den politisk mobilisering i Danmark og om, hvordan planen om at forene alle hjemmehørende sydslesvigere bag de danske faner brast sammen.

Samtidig med flygtninge trykket opstod der en stærk løsrivelsesbevægelse i Sydslesvig, der ville føre landsdelen tilbage til Danmark. Det gav flygtningespørgsmålet en ekstra dimension: det blev brugt til at nyfortolke den dansk-tyske nationalitets- og kulturkamp om Slesvig. Flygtningene blev brugt som argument til at forklare sindelagsskiftet fra tysk til dansk (”Hvis de er tyskere, så er vi det i hvert fald ikke”), men også set som trussel for bevægelsen og dets ønske om en grænseflytning. 

I dette foredrag fortæller Matrin Klatt om en del af den danske sydslesvighistorie, der er gået lidt i glemmebogen, men som stadigvæk er særdeles relevant for den dansk-sydslesvigske selvforståelse efter Anden Verdenskrig, og måske også for lignende erfaringer i nutidige udfordringer forbundet med migration.

Martin Klatt er mag.art.,ph.d. og lektor ved Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet.