Om

Velkommen i Biblioteksbussen

Biblioteksbussen er dit mobile bibliotek. Når bussen svinger ind på de mange holdepladser rundt om i kommunen og slår dørene op, træder du ind i et moderne bibliotek med alt hvad du kan tænke dig. Bøger, blade og magasiner, lydbøger, film, musik, spil og meget meget mere.

Fire dage om ugen ruller vi ud på vejene i Vejle Kommune og forsøger på den måde at få alle vores tilbud ud til så mange som muligt. Vores personale står altid klar til at hjælpe dig og vi gør os umage med at pakke bussen med et bredt og spændende udvalg af materialer, så der altid er noget nyt at komme efter.

Alt hvad, du låner i bussen kan afleveres på et af Vejle Bibliotekerne og omvendt. Du kan bestille materialer til afhentning i biblioteksbussen på følgende måder:

  • Via hjemmesiden
  • Hos bibliotekaren i bussen
  • Ved at ringe til Vejle Bibliotek på tlf. 76 81 32 00

Biblioteksbussen kører ikke på helligdage, de tre dage før påske, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag), i uge 7 (vinterferien), uge 42 (efterårsferien), hele juli måned, den 23. december og mellem jul og nytår. 

Se Biblioteksbussens køreplan

Tilmeld dig biblioteksbussens sms-tjeneste, så får du en sms nogle timer før bussen kommer til din holdeplads. Du får også en sms, hvis vi af en eller anden grund ikke kan komme. Læs mere om biblioteksbussens sms-tjeneste.

Hvem er med hvornår?