Lokaler i Byens Hus

Her finder du information og retningslinjer for lån eller leje af lokaler i Byens Hus i Jelling.

Lokalerne i Byens Hus kan lånes/lejes til arrangementer med folkeoplysende formål.

Foreninger, organisationer og grupper af borgere med folkeoplysende eller almennyttige formål kan gratis låne lokaler til foreningsaktiviteter og arrangementer, hvor der ikke opkræves entré.

Til aktiviteter og arrangementer, hvor der opkræves entré, kan lokalerne lejes.

Lokalerne må som udgangspunkt ikke bruges til private fester, til arrangementer med salgs-/reklameformål eller til kontinuerlige aktiviteter, f.eks. et kursusforløb.

Mødelokale

Lokalet er 34 m2. Der er mødeborde og stole til 16 personer. Der kan stilles ekstra stole og projektor til rådighed.

Borgertorv

Lokalet er et åbent område i huset på 70 m2. Det kan anvendes til mindre udstillinger og arrangementer.
 

Priser for leje af lokalerne (pr. 1/1 2024)

Mødelokale:
1/2 dag eller aften: 400 kr.
1/1 dag: 500 kr.

Borgertorv:
1/2 dag eller aften: 250 kr.
1/1 dag: 500 kr.

Praktiske oplysninger

Henvendelse om lån eller leje sker til Jelling Bibliotek, jelling@vejlebib.dk, 76 81 34 20 eller til Byens Café, info@byenscafe.dk, 76 80 19 90.

Lokalerne kan bruges mellem kl. 8 og kl. 22 hver dag.

Der må ikke indtages alkohol i de udlånte lokaler i bibliotekets åbningstider.

Lokalerne skal afleveres i samme stand som modtaget. Borde og stole stilles på plads, vinduer og døre lukkes. Der vil være erstatningspligt på ødelagte ting. Kontakt Jelling Bibliotek, hvis noget er blevet ødelagt eller gået i stykker.