Planlæg dit besøg på Jelling Bibliotek, Byens Hus

Vi glæder os til dit besøg. Her finder du en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Jelling Bibliotek, Byens Hus.

Åbningstider

Biblioteket har åbnet alle ugens dage – se hvornår og hvordan her 

Find vej til Jelling Bibliotek, Byens Hus

Adressen er: Møllegade 10, 7300 Jelling

Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk

Parkeringsforhold 

Der er mulighed for gratis parkering med lige ved biblioteket. Skilte viser hvor.

Garderobe og opbevaring 

Der er opsat garderobestativer ved Caféen i vores Foyer, som du kan benytte, når du besøger os.

Toiletter 

Der er toiletter flere steder på biblioteket bl.a. i kælderen og på. 1. sal. Der er ligeledes et handicaptoilet ved siden af det store mødelokale på 1. sal.

Puslefaciliteter findes på toilettet ved siden af det store mødelokale.

Mad og drikke 

Du er velkommen til at nyde medbragt mad og drikke på biblioteket.

Besøg af de mindste

Du er velkommen til at benytte garderobestativet i vores Foyer, hvis du besøger os med børn. 

På biblioteket finder du også et lille legeområde i børneafdelingen. Toilet med puslefaciliteter finder du på toilettet på 1. sal.

Du kan komme ind på børnebiblioteket via trapper fra biblioteket eller via foyeren, hvor barnevogne og klapvogne kan køre direkte ind. Denne adgang er kun åbent i den betjente tid.

Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet, hvis du har spørgsmål til vores faciliteter eller tilbud til børnefamilier.

Dyr  

Førerhunde og servicehunde er velkomne på Vejle Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.

Særlige behov og tilgængelighed

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.

Adgang og elevatorer

På Jelling Bibliotek, Byens Hus er der to indgange med adgang direkte fra gadeplan. Ved begge indgange er der automatiske skydedøre.

Vi har elevator til kælder og 1. sal fra vores Foyer i stueetagen. Elevatoren fører dels op til vores mødelokaler på 1. sal, hvor der også findes et handicapvenligt toilet. Elevatoren fører også ned til almindelige toiletter i kælderen. Elevatoren betjenes let fra kørestol, da knapperne sidder lavt.

I bibliotekets selvbetjente åbningstid skal du bruge dit sundhedskort til at åbne dørene. Kortlæserne er placeret ved indgangene til biblioteket i 95-100 cm højde. Du skal være tilmeldt som låner for at få adgang.

Læs mere om, hvordan du booker et mødelokale her

Sidde- og arbejdspladser

Vi tilstræber at have mange forskellige typer af møbler i vores biblioteksindretning, så der er mulighed for at hvile, sidde blødt, hårdt, højt, lavt, med eller uden armlæn, ved eller uden borde, afslappet, alene eller flere sammen.

  • Den første udlåns- og afleveringsautomat ved døren til højre har hæve/sænke-funktion.
  • Vi har siddepladser i almindelig siddehøjde, samt cafestole og højborde.
  • Lån af computer: Vi har pc’er ved højborde, samt stående pc’er fordelt rundt omkring i biblioteket.

Arrangementer

Hvis du er til et arrangement og har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. Vi afholder flere arrangementer i vores store mødelokale på 1. sal. Her er der er nem adgang og plads til fx kørestole. Har du brug for at have en ledsager med, gør vi plads til det.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med et arrangement. Se vores kommende arrangementer her

Teleslynge

Vi kan desværre ikke tilbyde teleslynge på Jelling Bibliotek, Byens Hus

Usynlige handicaps – få udleveret en solsikkesnor

Ikke alle handicaps kan ses. Har du et usynligt handicap eller ledsager du en med et usynligt handicap, kan du få udleveret en solsikkesnor ved dit besøg på biblioteket.

Solsikkesnoren viser os, at du kan have brug for mere tid, tålmodighed eller anden hjælp. Solsikkesnoren udleveres gratis og uden spørgsmål på Vejle Bibliotek, i kommunes kulturhuse i Børkop, Egtved, Jelling og Give samt i Biblioteksbussen.

Læs mere om Solsikkesnoren.

Har du svært ved at læse?

Hvis du har svært ved at læse – eller vil du vide mere om fx ordblindhed - har vi samlet nogle nyttige links til dig. Du er også velkommen til at spørge personalet.

Læs mere her. https://vejlebib.dk/tilbud/brug-biblioteket/letbib

Hjælpemidler til rådighed i biblioteket 

  • Solsikkesnore
  • Indkøbskurve til benyttelse i biblioteket