Om

Velkommen til Nørremarken Bibliotek - NC10

Nørremarkens nye kulturhus, i daglig tale kaldet NC10, rummer et bibliotek, kreativt værksted og mødelokaler. Biblioteket er et midlertidigt tiltag, hvis formål er at skabe rammerne for at kunne mødes i fælleskaber samt give mulighed for at låne, aflevere og afhente reserverede bøger. På biblioteket vil der også løbende være aktiviteter, som du kan deltage i.

Biblioteket er åbent fire dage om ugen (man-tors), og der vil være personale til stede en del af åbningstiden. Hver uge afvikler medarbejdere fra biblioteket aktiviteter for både børn, unge og voksne, i dagtimerne såvel som om aftenen. Der udbydes bl.a. kreative aktiviteter, IT-hjælp, borgerkurser, strikkeworkshops, foredrag og makerspaces.

Vær opmærksom på, at biblioteket i sommerferieperioden vil være åbent med begrænset bemanding.