Årets bedste bøger 2020

– ved Britta Riis Langdahl og Barbara Rugholm, Litteratursiden, og Randi Bak Fischer-Nielsen og Else Zakarias, Vejle Bibliotekerne

Nye kataloger fra Vejle Bibliotek

Årets bedste danske bøger 2020

”Litteraturen 2020 bevæger, forvrænger, forvrider og fortætter. Vi bliver som læsere
forført i vanvittige virkeligheder og vender tilbage med ny indsigt, som ændrer vores
tanker og udfordrer vores logikker. Litteratursidens redaktion har udpeget årets bedste
bøger, som rummer både smertelige psykologiske dramaer og storlinjede historiske
beretninger.”

Årets bedste krimier 2020

Se også den digitale folder Årets bøger 2020 : Krimi og Spænding, hvor du kan læse omtaler af de enkelte bøger. Når du klikker på en titel i folderen, bliver du sendt direkte videre til bogen i vores søgebase, og du har også mulighed for at downloade folderen som pdf. Du kan selvfølgelig også hente en trykt udgave af folderen på dit lokale bibliotek, så snart vi åbner dørene igen.

Årets bedste oversatte bøger 2020

”Foruroligende hændelser og fordækte fejltrin står i kø i det barske og intense
indhold i de udvalgte udenlandske bøger. Ubehaget fylder mere end det komfortable.
Til gengæld er der stor nydelse at finde, når man som læser flyder med i sproglig
og stilistisk formidabel litteratur.”

Årets bedste fagbøger 2020

“Her serveres indblik i store menneskelige spørgsmål, som udvider horisonter for,
hvad vi tænker om livet, kærligheden, og menneskelige kvaler. Det gribes dybt i
blandt andre den forskningsbaseret og menneskelige indsigtsfulde Størst af alt
om kærlighedens natur, ligesom i den en sandhedsøgende og gribende erindringsbog
om livstruende depression Gennem glasvæggen.
Fra det nære breder emnerne sig til storpolitik, kulturkritik og pandemihistorie
og en historisk beretning om tyske flygtninge i Danmark 1945 – 1949.”

Årets bedste biografier 2020

I 2020 var der masser af gode historier om og af alle mulige mennesker at gå på opdagelse i - undercoveragenter og spioner, kendte skuespillere og musikere, omstrejfende journalister og store politikere, dygtige forretningsfolk og seje sportsstjerner, storforbrydere og modige mennesker, der på hver deres måde har påvirket verden.
Du kan også bladre i den digitale udgave af folderen med årets biografier her. Når du klikker på en titel, bliver du ført direkte til bogen i vores søgebase.

Årets bedste lyrik 2020

“Den bedste danske lyrik fra 2020 tager livtag med store samfundsetiske problemer
og smertelige temaer om tab, kønsdysfori og kropsligt forfald. Aktuelle temaer som
natur og klima og pandemisk viruskrise er for alvor kommet på dagsordenen, og et par
fantastiske debuter stiller skarpt på svære emner om krop, køn og adoption og
følelsen af ikke at høre til.
Der er dybde og kraft at hente og en del poetisk tristesse at bevæge sig ind i.
Samlingerne gløder af smuk og sansefuld poesi blandet med sproglige skævheder
og kontraster.”

Klassikere udgivet i 2020

Hvad vælger de danske forlag at udgive eller genudgive af den klassiske litteratur? Ja, det er altid spændende at se. Det kan være nyoversættelser af allerede kendte værker eller det kan være nyopdaget (i hvert fald for et dansk publikum) verdenslitteratur.
Se også listen med alletiders klassikere. Her er der links til e-bøger og lydbøger på ereolen.dk, mens de fleste udgivelser fra 2020 herunder indtil videre kun er kommet som papirbøger.