Vejle i romaner og noveller

Læs om Dino og Steno, Lea og Thea, Morten og Frank og mange andre i dette udvalg af både nyere og gamle romaner og noveller, der foregår i Vejle.

- se også: Vejle i erindringer og biografier
- se også: Vejle i digte, rim & remser og limericks

Alrø, Eddie Bjærge (f.1949)
Proletargaderne (1).
Attika, 1978. 125 sider.
Det der velfærdssamfund (2).
Attika, 1979. 108 sider.

Proletargaderne er en arbejderdrengs detaljerede erindringer fra gaderne Søgade og Holmen i havnekvarteret i Vejle. Romanen er en guldgrube af oplysninger om drengeliv og arbejderliv i Østbyen omkring 1960, om fattigdom og social uretfærdighed. Alle facetter af barndommen skildres gennem et år fra sommerlejr på Endelave til det første møde med børneværnet. Fortsættelsen "Det der velfærdssamfund" foregår i perioden 1961-1966. Drengen Anker Emanuel er sammen med familien flyttet i lejlighed i Østerbo. Økonomien er i bedring lige som i det øvrige samfund, hvor velfærden trænger sig på. Handlingen koncentrerer sig om hjemmet og skolen, hvor Anker Emanuel nu er kommet i realen.

 

Daneskov, Lars (f.1963)
Måske er vi udødelige
Borgen, 1998. 217 sider.

I denne ungdomsroman, som er en fortsættelse af bogen "Kridthuset", flytter hovedpersonen Morten hjemmefra og til Vejle. Nærmere bestemt et kælderværelse på Søndermarken. Bogen foregår i 1980, hvor den 17-årige Morten går på Rosborg gymnasium. En del af handlingen udspiller sig forskellige steder i Vejle. Blandt andet på Strøget, Gymnasiet, Biblioteket og spillesteder og værtshuse i byen.

 

Edini
Fra Munkebjerg : 2 fortællinger
Kousgård, 1884. 96 sider.

"På bjerget" er en sentimental romance om den unge læge Oscar og den smukke, uskyldige Amy, der mødes på en ferie til det skønne Munkebjerg, der lovprises i høje toner. I højstemt stil beskrives de unges forelskelse, men skæbnen skiller dem ad, og først efter lang tid og mange forviklinger mødes de igen på Munkebjerg, og alt ender godt. Den korte fortælling "På Vejle fjord" beskriver harmløse forviklinger blandt muntre ungersvende og ungmøer på Vejle fjord på vej til og fra Munkebjerg.

 

Ejrnæs, Anne Marie (f. 1946)
Theas færd
Rosinante, 1999. 244 sider.

Vi følger Thea fra hun som lille pige omkring Første Verdenskrig vokser op på en gård ved Jelling til hendes færd slutter i en toværelses i Hover. Thea er stridbar og har ikke altid let ved at begå sig i det lille samfund, hvor det gælder om at kende sin plads. Thea bryder med det traditionelle bonde- og kvindemønster. Hun er selvstændig, går sine egne veje og ønsker ikke at blive gift. Hun vil være kok og kommer i lære på Hotel Royal i Vejle. Efter nogen tid bliver hun smidt ud, og herefter prøver hun lidt af hvert, bliver tjenestepige rundt omkring i landet, kommer på seminarium og bliver husholdningslærer. Hun har bestandig mod på nye ting, og sent i livet bliver hun krovært. Hendes liv som selverhvervende kvinde uden mand og børn giver sorger og knubs, men også et liv rigt på oplevelser.

Læs mere om Anne Marie Ejrnæs på Litteratursiden.dk

 

Etlar, Carit (1816-1900)
Junkeren til Agersbøl
(i: Herremænd : fortællinger. - Pio, 1888).

Carit Etlar har med sin spændende og farverige fortælling taget udgangspunkt i en sandfærdig historie fra Arkivet på Vejle Amtshus fra 1657. Scenen er Vejle-egnen, især herregårdene Agersbøl, Lerbæk , Haraldskær og Store Grundet, og vi er blandt adelige, ridefogeder og fæstebønder. De adelige kan skalte og valte med de fattige efter forgodtbefindende. Helten er skytten Jes, som kæmper mod de dekadente adelsmænd, især junkeren Rudbæk, som misbruger deres magt over for Jes og udnytter hans kone Trine på det groveste. Jes gør oprør og flygter, gemmer sig i skoven ved Store Grundet og tager en grum og udspekuleret hævn.

 

Marquards bæger
(i: Herremænd : fortællinger. - Pio, 1888).

Historien foregår på herregårdene Mindstrup og Hvolgaard nordvest for Vejle på Frederik den Tredjes tid (1648-1670). Herremanden på Mindstrup, Marquard Trane, stammer fra en gammel fornem adelsslægt, og det altafgørende i hans liv er at være adelig. Han er stivsindet, pligttro og meget fattig. Datteren Anna flygter og gifter sig imod faderens vilje med en borgerlig. Faderen slår hånden af hende og vil ikke se hende mere. Anna forsøger forgæves at formilde ham, men så kommer krigen og nye muligheder for forsoning viser sig.

 

Gräs, Ulrik (f. 1940)
Vejle-forfatteren Ulrik Gräs er uddannet journalist og har arbejdet både på venstrebladet Vejle Amts Folkeblad og på venstrefløjsbladet Vejle Avis. Han kender Vejle ud og ind og er en enestående kilde til forståelse af Vejle. Som social forfatter beskæftiger han sig med mange tidstypiske emner: arbejds- og boligmiljøer, politiske kampe, kvindefrigørelsen og kønsrolleproblematikken. Hans verden går fra Vestbyen, og det præger selvfølgelig forfatterskabet. Et gennemgående tema er, at alle er forudbestemt til at blive tabere. Den tunge sociale arv er næsten umulig at bryde. Skolen sorterer børnene, og langt de fleste bliver hængende på fabrikkerne i Vestbyen. Miljøets fastlåsning er trøstesløs. Ulrik Gräs er socialist, og sympatien ligger hos arbejderne, der udbyttes af kapitalisterne. Det er ulideligt at blive i miljøet, men de, der bryder ud, er klasseforrædere. Sammenholdet og klassetilhørsforholdet er altafgørende for Vestbyens sammensatte gruppe af arbejdere, arbejdsløse, alkoholikere, hasardspillere m.fl. Det er en styrke hos Gräs, at han kender menneskene i Vestbyen helt ind under huden. Han ved hvordan de taler, hvordan de tænker, hvad de drømmer...

Læs mere om Ulrik Gräs på Litteratursiden.dk.

Fatimas haand
Attika, 1971. 180 sider.

Romanen foregår i Vejle. Byen er præget af angst og usikkerhed efter en række pyromanbrande. Arbejdspladsen Vejle Amts Folkeblad skildres indforstået. Hovedpersonerne er den hjemvendte sømand Ingolf, tjeneren Robert og hans kone Elsa og journalisten Jan. Elsa og Jan har en affære, og Robert føler sig presset og stadig mere usikker. Jalousi og indestængte følelser udløser en tragisk slutning i en lidt konstrueret roman.

Boulevardparken
Attika, 1973. 140 sider.

Novellesamling hvor hovedpersonerne er en ordblind ungdomsforbryder, en skibsdreng, en ambitiøs shippingmand, et kontorbud og en drengepyroman. I den samfundskritiske titelnovelle Boulevardparken går en sømand i land og opsøger en gammel ven i Vestbyen. Sammen flakker de rundt på byens værtshuse. Novellen er en pessimistisk skildring af livet i betonslum. Er man én gang født i Vestbyen, er man næsten forudbestemt til at blive hængende. Bitterhed og håbløshed er gennemgående temaer.

101 kilometerstenen
Attika, 1974. 203 sider.

Ulrik Gräs fortæller videre på historien fra Boulevardparken om Arnos barndom i Vestbyen. I sit voksenliv er Arno journalist. Han er holdningsløs, og gør hvad man forventer af ham. Han sendes til Israel, hvor han skal dække krigen mellem Israel og araberne. Han kommer ikke på nært hold af krigen, men skriver sine reportager ud fra forestillinger om, hvad man forventer at læse om krigen. I glimt får man indblik i hans ægteskab, som er i opløsning. Slutningen virker kunstig. Lidt for brat når han til selverkendelse og bliver ægte deltager i livet i mødet med nogle palæstinensere.

Elskere elsk
Attika, 1976. 202 sider.

Romanen er grum og trøstesløs hverdagsrealisme fra Vestbyen og giver en præcis skildring af dramaet om kønsroller i et arbejderkvarter. Hovedpersonerne er Leif, der er gift med Jette, og vennen Karl John. Mændene bliver arbejdsløse, og Jette, der altid har opvartet dem, begynder at gå til fagforeningsmøder og bliver medlem af en kvindegruppe. Hendes nye kønspolitiske bevidsthed får hende til at forlade hjemmet og flytte i kollektiv. Mændene forskanser sig og bliver selvmedlidende og selvødelæggende. De forsumper og glider ud i evindelige drukture, og nedturen er total. Inden de går helt i opløsning, stikker de af og prøver at starte et nyt liv. Moralen er, at det ikke hjælper med paroler, hvis der ikke er menneskelig forståelse.

Mellemtime
Attika, 1976. 55 sider.

Tre indsigtsfulde noveller fra Vestbyen om et klassedelt samfund, hvor de stærke vinder. "Barneleg" er en grusom historie med en tragisk slutning om drengen Kykeli, der er anderledes og derfor bliver grundigt kanøflet. Det er en fin pointe, at drengen, der fortæller historien, ikke er klar over sin egen skyld. "Læreår" handler om Vestbyens stolthed, den korrupte borgmester Wulf. Han sidder på magten og er en mester i manipulation. Undervejs i historien opnår fortælleren Benno indsigt i magtens væsen. "Mellemtime" handler om to venner, der er arbejdsløse og magtesløse i deres raseri. De tænker tilbage på skoletiden som et mareridt af nedværdigelse. Især skolen har gjort sit til at opretholde det klassedelte samfund.

Stammerne
Attika, 1978. 308 sider.

Drengen Dino fortæller om barndommen i Vestbyen. Faderen arbejder på støberiet, og moderen er syerske. Forældrene er socialdemokrater, gør hvad man forventer af dem og lever et trist liv. Faderen står afventende på sidelinien og ser passivt til. Onkelen er langturschauffør og repræsenterer det frie ubundne liv - drømmen om eventyret. Som voksen er Dino med til at lave en alternativ venstreorienteret avis i Vejle. Gruppen bag avisen har evindelige diskussioner om, hvad der er politisk korrekt. Dino er den bløde mand, der har problemer i sit parforhold med betonkommunisten Gitte. De kønspolitiske diskussioner tager overhånd og virker ind imellem klichéagtige.

Historiens gang
Modtryk, 1980. 252 sider.

Novellesamlingen består af 9 noveller. Mange af personerne er selvdestruktive som Sorte og hans kriminelle familie. Vejen frem er ikke at vende ryggen til fællesskabet som Arnos far, der ikke vil strejke sammen med de andre arbejdere, eller som langturschaufføren, der lader kone og barn i stikken. Forfatterens morale er, at man i fællesskab skal arbejde på at lave samfundet om, der hvor man er.

Hjerteslag
Tiderne Skifter, 1983. 280 sider.

Fortælleren Reno befinder sig i en krisetilstand efter at hans rettroende kommunistkone har forladt ham. Under et besøg hos forældrene i Vejle genoplever han barndommen i Vestbyen. Jernstøberiet er det faste holdepunkt for familien og hele bydelen. Miljøet skildres meget levende, og der tegnes et nuanceret billede af livet i familien og på fabrikken.

Her og altid
Tiderne Skifter, 1987. 231 sider.

En levende og følsomt fortalt roman om drengen Kunos verden. Kuno er sammen med familien flyttet fra Vestbyen. Faderen gik fallit med sin forretning og har fået arbejde på havnen. Familien bor i frimurerlogens hus, som moderen passer. Kuno er kommet i privatskole, og skolelivet beskrives detaljeret med gode portrætter af lærerne. Kuno er meget knyttet til onkelen og tanten, der arbejder på spinderiet og er kærlige og nærværende i modsætning til faderen, der er fjern og opslugt af logelivet. Romanen beskriver alle aspekter af logelivet med alle dets sære ritualer. Det klær romanen, at de politiske paroler er nedtonede.

Berusede by
Tiderne Skifter, 2000. 364 sider.

En bred, varm og levende roman om besættelsestiden i Vejle oplevet gennem drengen Steno. I centrum står Stenos bedstefar, den socialdemokratiske borgmester, der samarbejder med tyskerne. Han følger Staunings samarbejdspolitik for at bringe sin by uskadt gennem besættelsen. Samarbejdspolitikken beskrives nuanceret og helt uden fordømmelse. Med afsæt i Sørensens barbersalon afspejles stemningen i byen blandt de forskellige grupperinger. I det store persongalleri er alle med, fra modstandsfolk til feltmadrasser, alle beskrevet med stor forståelse for hver enkelts handlemåde. Romanen er krydret med Vejle-kolorit fra Røde Mølle til portrætter af kendte Vejle-borgere.

Lido
Tiderne Skifter, 2006. 292 sider.

”Lido” ligger i forlængelse af besættelsestidsromanen ”Berusede by”(2000) og foregår i 1950’ernes Vejle, hvor krigen stadig sætter sine spor. Romanen giver en bred samfunds- og tidsbeskrivelse. Vi møder fire drenge, der vokser op i vidt forskellige hjem, med vægten på drengenes forhold til deres fædre. Romanen giver et tværsnit gennem et klassedelt samfund fra tyggegummifabrikantfamilien til et forhutlet hjem med en nervesvækket far. Der panoreres henover et broget Vejle i den vidtforgrenede kollektive roman, hvor den unge journalistelev bevæger sig rundt i byens mange miljøer. Især portrættet af chefredaktøren på den lokale avis står skarpt i romanens store persongalleri.

Gongong
Tiderne Skifter, 2011. 375 sider.

Gongong er 3. bind i Ulrik Gräs’ romanserie om livet i Vejle i 1940’erne (Berusede by), 1950’erne (Lido) og første halvdel af 1960’erne (Gongong).
Gonggong er et satirisk, detaljemættet portræt af Vejle og den unge generation, hvor vi især følger journalisteleven Tino og livet på en lokal konservativ avis med den karismatiske redaktør Nemo, der er et omdrejningspunkt i romanen. Det er en roman fuld af atmosfære, dystre konflikter, socialdemokratiske pampere, frafaldne kommunister, kirkekonflikter mm.

 

Hansen, Jørgen (f. 1951)
Kom så Jø! : en vejledreng fortæller
Byhistorisk Forlag Vejle, 2018. 182 sider.

Forfatteren fortæller om sin barndom i Vejle i perioden fra 1951-1971 med særlig vægt på Skovgadekvarteret, Østerbo og Langelinies Skole.

 

Kidde, Harald (1878-1918)
Aage og Else
Gyldendal, 1902-03.
Bd. 1: Døden , 240 sider.
Bd. 2: Livet , 300 sider.

En skæbnetung, filosofisk roman om drengen Tue, der aldrig kom over, at han tidligt mistede alle sine kære. Til trods for en dyb forelskelse vinder livsangsten og de mørke erindringer, så han ikke tør binde sig til barndomsveninden. Romanen bærer præg af sin alder, men aldrig er Vejles enge, fjorden og Nørreskoven beskrevet så sanseligt og smukt.

 

May, Jakob ( f. 1960 )
Frank Askes verden
Schönberg, 1996. 200 sider.

Bramfri og humoristisk skildring af Frank Askes hverdag i 1990'ernes Vejle. Frank trives, hvis bare han har en pose bajere og en frodig dame inden for rækkevidde. Han får meget mod sin vilje anvist arbejde i køkkenet på Vejle Sygehus, og her platter han sig frem på anarkistisk vis.

Skyggeliv
Schønberg, 1999. 211 sider.

Det er en selvransagende Frank Aske, der er lidt træt af sit liv, vi møder i den meget samfundskritiske og humoristiske roman Skyggeliv. Hans principper om ikke at forpligte sig vakler en anelse. Frank bliver indkaldt til marinen, og her møder han den ultimative meningsløshed. Han trøster sig som sædvanlig med at gå på druktur. Tilbage i Vejle tuller han rundt på bunden blandt en broget bekendtskabskreds af arbejdssky originaler. Uden penge og boligløs opsøger han Kirkens Korshær. Et af romanens højdepunkter er en satirisk beskrivelse af Korshæren og et spændende portræt af dens sprælske og gådefulde værtinde. Ren farce er Franks tragikomiske kamp med sine hæmorider.

Læs mere om Jakob May på Litteratursiden.dk.

 

Olesen, Peter H. (f. 1962)
Atlas over Vejle
dada-invest, 2013. Ca. 80 sider.

Digte. Kunstnerisk portræt af Vejle set og dokumenteret som digte, fotos, optegnelser, aktioner og performances af kunstnerkollegaerne Peter H. Olesen og Claus Ejner, der begge stammer fra Vejle.

 

Pouplier, Birgit (f. 1944)
Den sorte rose
Rosinante, 1999. 253 sider.

Birgit Pouplier fortæller sin egen slægts historie om tipoldefaderen den tyske smed Fritz der med sin familie i 1842 drager fra Westfalen til Haraldskjær ved Vejle. Her skal han være værkmester, og der er noget at bygge op for de forrige ejere efterlader sig katastrofale tilstande. Fritz er dygtig og retter hurtigt op på forholdene. Hans store ønske er at overtage Haraldskjær. Da hans sønner afslører, at de ønsker selv at bygge en fabrik op i Grejsdalen, får hans livsdrøm et knæk. Han får et slagtilfælde, bliver lammet, og selv om han forstår alt befinder han sig i et ingenmandsland og kan ikke kommunikere. Han bliver udsat for umenneskelige behandlingsmetoder på Vejle Sygehus og kommer senere på Dåreanstalt i Århus. Efter at han er kommet hjem sætter en datter skub i en genoptræning, og efter en lang og sej kamp gør han store fremskridt.

Læs mere om Birgit Pouplier på Litteratursiden.dk.

 

Pouplier, Erik ( f. 1929)
Annesisses verden.
Wøldike, 1982. 234 sider.
Annesisses vej.
Wøldike, 1983. 223 sider.

Med Annesisse selv som fortæller skildres et uønsket barns kærlighedsløse opvækst i en fattig håndværkerfamilie i 1930'ernes Vejle. En levende og troværdig miljøbeskrivelse og en nuanceret personbeskrivelse gør historien om den opvakte Annesisse, der ikke lader sig knække af en iskold, streng mor og en uduelig, nærig far, til en velfortalt hverdagshistorie fortalt med forsonende humor. Den usentimentale beretning om Annesisse, der i kraft af sin egen styrke og livsvilje overlever social nød i en sær familie, er præget af den fanatiske fars åndelige vækkelse. Annesisse finder vejen ud af barndomsmiljøet i slutningen af 1940'erne, og der sættes punktum for et stykke tidstypisk provinshistorie.

Læs mere om Erik Pouplier på Litteratursiden.dk.

 

Skyggebjerg, Jacob
Vor tids helt
Gladiator, 2013. 252 sider.

Jacob vokser op som en ener i en dysfunktionel familie på Horsensegnen på kanten af loven og i blandingsmisbrug. I København oplever han en stor - men uigengældt - kærlighed til studiekammeraten Carina

 

Ølgaard, Inge Lis
Ingen kære mor
Attika, 2003. 236 sider.

En meget levende beretning om pigen Leas kærlighedsløse opvækst i Vejle i tiden efter anden verdenskrig. Familien bor i en lille lejlighed på Sofievej og består af en alkoholiseret og nervesvækket mor, en voldelig far og 10 børn. Hverdagslivet omkring hjemmet med skole, flygtningelejr, kolonihave.. beskrives detaljeret. Efter faderen har forladt familien mister moderen fuldstændig kontrollen, og alt går i opløsning. Pengene fra socialkontoret slår ikke til, og hun sender børnene ud at tigge. Børnene bliver tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem nær Ejer Bavnehøj. Trods de ulykkelige omstændigheder oplever Lea og hendes 10 søskende endelig almindelig omsorg og nok mad på bordet.

Læs mere om skønlitterære forfattere fra eller med tilknytning til Vejle og omegn på Litteratursiden.dk.

Links:
Trine Andersen
Aage Brandt
Conny Braüner
Inger Christensen
Jette Drewsen
Anne Marie Ejrnæs
Mogens Faber
Svend Fischer-Nielsen
Poul Fløe Svenningsen
Rolf Gjedsted
Hanne Hedetoft
Jim Højberg
Inge Kærsgaard Juul
Elisabeth Lyneborg
Jacob Berner Moe
Jens Aage Poulsen
Per Riis Ebbesen
Lars Stadil
Poul Stadil
Peer Louis Aarestrup