Kulturkoordinatoren i Jelling

Alle som kender Jelling ved, at byen sprudler af kulturelt engagement.

Jelling Bibliotek har kulturkoordinatorrollen i Jelling, og der er nok at holde styr på.

”Vi planlægger i fællesskab” har eksisteret i ca. 13 år. Sammenslutningen har bl.a. til formål at synliggøre de mange arrangementer og kurser som tilbydes i Jelling og omegn i løbet af året.

Biblioteket indkalder til 1-2 fællesmøder om året. På disse møder aftales bl.a. hvilke fællesarrangementer vi vil lave fremadrettet.

Ud over at bruge hinanden som samarbejdspartnere har vi også 2 gange om året en helsides annonce i Jelling Ugeavis . Biblioteket samler information til fællesannonce, som viser et udpluk af det næste halve års udbud af arrangementer i Jelling by og omegn. Se den seneste annonce her.

 

Har du lyst til at blive en del af ”Vi planlægger i fællesskab”, så kontakt biblioteket for nærmere information.