Aktuelt

Vil du være vores nye biblioteksbuschauffør?

Fire dage om ugen ruller biblioteksbussen ud på vejene i Vejle Kommune. Du bliver en af vores mobile medarbejdere, som hjælper med at få bragt vores tilbud ud til så mange som muligt. Derudover vil du også deltage i den daglige logistikopgave på Vejle Bibliotekerne.

Af Mette Strandkvist

Om jobbet

Som biblioteksbuschauffør bliver du en vigtig del af vores service til borgerne i Vejle Kommune. Du skal:

  • køre Biblioteksbussen 2-3 dage om ugen – med mulighed for ekstra kørsel på andre dage og i weekender.
  • klargøre materialer til dagens rute inden afgang.
  • betjene og hjælpe borgere på holdepladserne i tæt samarbejde med en kollega. Vi sætter betjening af borgerne højt, så det er en central del af jobbet.
  • deltage i besøg i børnehaver og på skoler uden for den faste køreplan.
  • sørge for at bussen kommer til service, får skiftet dæk og bliver kørt på værksted ved behov.
  • have lastbilkørekort og EU-bevis, da bussen er indregistreret som lastbil.
  • læse, skrive, forstå og tale dansk.

Bussen kører fast mandag til torsdag og derudover på udvalgte fredage og weekender.

Arbejdet forudsætter gode IT-kundskaber, herunder kendskab til og erfaring med Office-pakken. Du vil også komme til at arbejde med bibliotekssystemerne Cicero og IMS (Intelligent materiale system). Erfaring med systemerne er en fordel, men vi sørger for god oplæring og introduktion.

Jobbet kræver en god fysik, da der er meget stående og gående arbejde.

 

Vi tilbyder dig

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet 11.00-20.30. Der kan forekomme lørdags- og søndagsarbejde. Du får 18 engagerede kolleger i afdelingen Drift & Logistik, som udfører forskellige opgaver. Du deler chaufføropgaven med en anden og samarbejder derudover med 7 andre kolleger i bussen.

Hvis du gerne vil vide mere, kan du kontakte afdelingsleder Mette Strandkvist på mail: mestr@vejle.dk eller telefon: 40 42 90 79.

Ansøgningsfristen er torsdag den 27. november.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Læs mere og ansøg

Du kan læse meget mere om jobbet på Vejle Kommunes hjemmeside, hvor du også kan indsende din digitale ansøgning.