Johs. Nørregaard Frandsens anbefalinger
Ved indvielsen af Inger Christensens digterrute i Vejle, var Johs. Nørregaard Frandsen (Professor emeritus, SDU) en del af åbningsprogrammet. Her fortalte han om Inger Christensens forfatterskab og den særlige systematik, som hun brugte til at opbygge sine digte. Efterfølgende havde vi en samtale med Frandsen om den betydning, Inger Christensens forfatterskab har haft for ham, og hvilke værker han kan anbefale.
Inger Christensen
"Mange af de store digtere er mønsterbrydere" fortæller Frandsen, og dette gør sig også gældende for Inger Christensen (1935-2009). Hun var en arbejdsklasse pige, og det stod derfor ikke i stjernerne, at hun skulle blive digter. Som mange andre mønstrebrydere, måtte Inger Christensen derfor opfinde sit eget sprog: "Hele det der religiøse motiv hun bruger. Hun er ikke religiøs, men hun har den helt store klassiske idé om skabelsen og skaberværket - jeg synes, at det er fantastisk".
Da vi spørger, hvorvidt Frandsen har et yndlingsværk af Inger Christensen, fortæller han, at han ikke har: "et som sådan yndlingsværk", men at han elsker de systemer, som hun sætter op, og at han finder dét hun kan yderst imponerende. Et godt eksempel på dette er hendes digtsamling 'Sommerfugledalen', som består af 15 digte, hvor hvert digt starter med det forrige digts afslutning, altså følger hun en sonnetkrans. Johs. Nørregaard Frandsen har derudover et par ord med på vejen om hendes to digtsamlinger: 'Sommerfugledalen' og 'Det'.
Sommerfugledalen (1991)
I 'Sommerfugledalen' kan man mærke den modne Inger Christensen folde sig ud. Hun har en fantastisk smagen på farverne - 'cinnoberrød', 'purpurfarve' og 'fosforgule'. Der er også de enorme lyde - de har en sanselighed i dem. Flere af hendes sommerfugledigte er virkelig fortryllende.
Det (1997)
Jeg har læst 'Det' mange gange. Der er flere passager i 'Det', som jeg synes er flotte.
Spændende forfattere
Johs. Nørregaard Frandsen fortæller, at hvis du er glad for den systematik, som Inger Christensen arbejder med, hvor skønheden opstår i skaberværket - altså i dét, at du systematiserer ting, så kan du læse Klaus Høeck. Vi har kigget på vores hylder på biblioteket og har fundet to digtsamlinger af Klaus Høeck, som vi tænker kan være interessante for dig som læser.
Canzone: digte fra Nørrebro (2018)
Digtene i Canzone er sonetter (hvert digt starter med det forrige digts afslutning), ligesom Inger Christensens digtsamling 'Sommerfugledalen'. Christensen følger denne systematiske struktur og retter ind, hvor Høeck arbejder anderledes med strukturen (mere 'frit'). Høeck bruger strukturen til at arbejde med hvert digts autonomi, hvor han bl.a. stopper linjerne midt i et ord og starter ordet i næste linje. Der er noget rebelskhed i denne tilgang.
Ulrike Marie Meinhof (1977)
Denne digtsamling er også tydeligt opbygget i et sonetkranssystem, som er gennemsyret med systematik, baseret på digtets mestersonet. Høecks skrivestruktur og tilgang gør op med den mere lineære måde at skrive på.
Forfatterskaber der berører naturen
Hvis du kan lide Inger Christensens tilgang til naturen, hvor: "natur ikke er noget, som hun skriver om - det er noget hun skriver i", vil forfattere som Steen Steensen Blicher (1782-1848) og Jeppe Aakjær (1866-1930) være interessante, mener Frandsen. Blicher kan skabe en anden slags systemer end Inger Christensen og er samtidig eminent til at skabe et rum, hvor: "naturen lever i teksten". Aakjær er også dygtig til at skabe en levende natur, hvor naturen bliver til sprogligt.