Billede af James Webb Space Telescope

Hvad laver Danmark i rummet?

Danmark har en lang tradition for interesse for astronomi, lige siden Tycho Brahe var pioner på området for 440 år siden, over Ole Rømer og hans opdagelser 100 år senere, til nyere tids beregninger af Julie Vinter Hansen og mange flere.

Mod slutningen af sidste århundrede blev Danmark rumfartsnation, dels gennem gennem opsendelse af egne satelitter, og dels gennem deltagelse i internationale projekter. Bl.a. kan vi i dag prale af, at der står dansk teknologi på Saturns måne Titan og på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko!

Læs mere her, og få et par tips til artikler og links.
 

'Vækkeuret' i Huygens

Dansk teknologi står på Titan

Den 15. oktober 1997 blev en Titan IVB-Centaur raket sendt afsted fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida. Ombord var moderskibet Cassini og landingsmodulet Huygens, og målet var Saturn.
Fartøjet var fremme den 1. juli 2004, men der skulle gå endnu et halv år, før Aarhus-firmaet Termas komponent i Huygens kom til sin ret.

Da havde Termas ingeniør Hans Jensen så også skullet holde spændingen ud i 7 år ... hvilket må siges at være relativt lang tid, ikke mindst set i lyset af, at Huygen-modulet kun var i stand til at indsamle information på Titan i ca. 3 timer.

Huygens havde været i 'sleep-mode' under den lange rejse, og det var komponenten fra Termas opgave at agere 'vækkeur', så landingsmodulet kunne sendes afsted mod overfladen på Saturns måne Titan. 
Men alt fungerede heldigvis. Huygens vågnede planmæssigt, separeredes fra Cassini den 15. december og landede på Titan den 14. januar 2005. På trods af sin korte dataindsamling gav den forskerne megen ny information om Titan.

Imens var Cassini i kredsløb om Saturn for at samle information om planetens ringe og skyer, før den afslutningsvis blev sendt ned gennem planetens atmosfære for at brænde op.

Huygens

 

Ørsted Satelitterne

De danske satellitter.

Den 23. februar 1999 kl. 11:29:55 dansk tid blev der sendt en Delta-II raket op fra Vandenberg Air Force Base i Californien. Den bragte Danmarks første satelit, Ørsted Satelitten, i kredsløb om Jorden. 
Satellittens hovedopgave var at måle Jordens magnetfelt mere præcist, end det tidligere havde været muligt, og allerede efter det første års målinger blev der udviklet den mest nøjagtige model af magnetfeltet nogensinde.

Succesen kom til at betyde, at instituttet bag satellitten, Dansk Rumforskningsinstitut, udviklede endnu en satellit, Ørsted-2, som i november 2000 blev sendt op sammen med den argentinske satellit SAC-C, og at målingerne af magnetfeltet dermed blev yderligere forbedret ved samtidige målinger fra to steder i rummet.

Resultaterne var så opsigtsvækkende, at European Space Agency valgte det dansk ledede projektforslag SWARM tl den næste fase: Opsendelsen af tre satellitter i formationsflyvning, der arbejder sammen om at måle magnetfeltet. De blev opsendt den 22. november 2013, og har øget nøjagtigheden på målingerne med op til ti gange i forhold til tidligere.

Ørsted

 

Rosetta/Philae

Dansk teknik på en komet.

I årene op til 2004 var danske firmaer stærkt involverede i European Space Agencys kometprojekt med rumsonden Rosetta og landeren Philae. Terma leverede den avancerede strømforsyning, og elektronikvirksomheden Flux komponenter og transistorer til solenergi- og styreelektronikken.

Målet var at følge kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenkos vej mod Solen, og undervejs bl.a. følge dens udvikling af haler pga. fordampning.

Rosetta blev opsendt den 2. marts 2004 fra Fransk Guyana med en Ariane 5 løfteraket, og nåede endelig ti år senere, den 6. august 2014, sit kredsløb om kometen. 

Den 12. november var alt så klart til at sende Philae ned på kometen, hvor den nåede en position kl. ca. 19.00 dansk tid.
Et par hop på overfladen før den endelige landing, pga. kometens svage tyngdegraft, gav indledningsvis et par timers forsinkelse og bevirkede desuden, at Philae indtog en mindre heldig stilling, der indebar mindre sollys til solpanelerne end planlagt. Landerens batteri løb derfor tør for strøm den 15. november 2014, men inden da var der dog tid nok til at gennemføre en del af de planlagte eksperimenter. I 2015 lykkedes det så at få solpanelerne til igen at levere nok strøm til at genoptage missionen.
Imens fulgte Rosetta kometen i sit kredsløb indtil den 30. september 2016,  hvorefter den planmæssigt styrtede ned på overfladen. Se sondens sidste fotos her.

Erfaringerne fra Rosetta-proektet blev genanvendt i European Space Agencys Mars-sonde Mars Express og Venus-sonde Venus Express. I begge tilfælde var det igen danske Terma, der leverede strømforsyningen.

Philae

 

Juno.

Et stjernekamera til Jupiter.

Danmarks Tekniske Universitet leverede i 2011 et stjernekamera til NASA-rumsonden Juno. Stjernekameraer er netop ét af DTUs specialer, og de anvendes bl.a. til at give sonder den rigtige placering i forhold til de målinger, der skal foretages.

Juno blev sendt op fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida den 5. august 2011 og indledte sit kredsløb om Jupiter den 4. juli 2016.

Målet var at undersøge Jupiters kerne, tyngdekraft, magnetfelt, vandindhold og planetens vindforhold. Fartøjet kredser i dag stadig om Jupiter og henter nye informationer hjem. Se billeder her.

Juno

 

The Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM)

Dansk teknologi på ISS rumstationen

Danmark sendte 3. april 2018 en raket afsted til den internationale rumstation ISS. Med ombord er rumobservatoriet ASIM ”The Atmosphere-Space Interactions Monitor”, der kan tage avancerede røntgenbilleder af lyn og storme i rummet.
Projekt var under dansk ledelse og blev gennemført af European Space Agency. Bag ASIM stod DTU Space som videnskabelige ledelse, og - igen - den danske teknologivirksomhed Terma.
Monitoren ASIM er monteret udvendig på rumstationen ISS, hvor den henter videnskabelige data og sender dem tilbage til jorden. Undersøgelserne kaster bl.a. lys over hvilke processer i lynudladningerne, der skaber glimt af højenergetisk røntgenstråling og hvilken påvirkning, der kommer fra tordenstorme.

Faktisk ved man ikke særligt meget om disse fascinerende fænomener og processer, og forskningsområdet er relativt nyt og tog først fart omkring 1990-2000. Følg projektet her.

I 2015 var Danmarks første astronaut Andreas Mogensen blevet sendt ud i rummet. Han fotograferede kæmpelyn og tordenskyer. Udsendelsen var et for-projekt til ASIM.

ASIM

 

James Webb Space Telescope

Dansk teknologi i verdens største rumteleskop.

Danske forskere fra Aarhus Universitet, Niels Bohr Instituttet og DTU Space har været dybt involverede i rumteleskopet James Webb, der den 25. december 2021 klokken 13.20 dansk tid blev opsendt fra rumbasen i Kourou i Fransk Guyana ombord på en Ariane 5-raket. Se opsendelsen her.

Der var fynsk know-how om bord, idet det er Odense-virksomheden Space Composite Structures Denmark, der gennem DTU har leveret dele i kompositmateriale. DTU Space har så bidraget med udvikling, design, konstruktion og test af det ophæng i kulfiber som Space Composite Structures Denmark har produceret. Et ophæng til instrumenet MIRI, plus et kamera og en spektrograf, der observerer og kan affotografere infrarød stråling.

Kort sagt gik opgaven ud på at levere en stabil kulfiberkonstruktion, der kunne modstå både varme og kulde derude, 1,5 millioner km. fra jorden, og betalingen er så kommet til de danske forskere i form af retten til de første 2133 timers observationstid i den første runde af observationer fra teleskopet.

Observation af lys i det infrarøde område er netop et af teleskopets hovedformål. For når lys bevæger sig gennem rummet over tid bliver dets bølgelængde længere og mere infrarød, og indeholder derfor information om det meget tidlige univers. På den måde skal teleskopet hjælpe med at opdage nyt om de allerførste og meget fjerne galakser, der blev dannet i universet.
Man forventer at kunne få data om omkring en halv million galakser fra en periode, hvor universet var under én mia. år gammelt. Og et af målene er at lave et hidtil uset panorama-billede af disse galakser. Se i

James Webb teleskopet

 



Fotos: NASA / European Space Agency