Kønsforskning logo

​​​​​​​Nu har jeg plukket mine øjenbryn for allersidste gang!

08.03.21
Der var en gang, at man ikke kunne være feminist med respekt for sig selv, hvis man plukkede sine øjenbryn.

I Rødstrømpebevægelsen i 1970´erne skrev man ovenikøbet sange om det!

På websitet Kønsforskning kan du høre Søsterrock synge ”Øjenbrynene”.

Hvis du interesserer dig for kvindehistorie, ligestilling eller kønsforskning ligger der en guldgrube af viden og information på siden Kønsforskning, som er en fagside under Det Kongelige Bibliotek.
Rødstrømpebevægelsen” er ét af flere temaer på siden. Fagsiden henvender sig til alle interesserede og kan bruges i forbindelse med opgaveskrivning, som feministisk inspiration eller til en tur ned ad memory lane. Du kan lytte til podcasts om den nyeste kønsforskning, læse digitaliserede tidsskrifter om den amerikanske kvindebevægelse i 1970´erne og finde links til feministiske blogs.
Der er også adgang til magasiner, hvor man får mulighed for at læse artiklerne i fuldtekst, eksempelvis det danske ”Udbrud!”.

Der er henvisninger til nordiske og engelske bøger om emnet. Alle sammen nogen der kan skaffes via dit lokale folkebibliotek.
Du finder også en oversigt over nordiske og internationale tidsskrifter. De er inddelt efter emne.
Har du brug for statistik og økonomiske nøgletal i forhold til disse emner, finder du det også her. Hvis det er den danske og nordiske kvindehistorie fra 1850 – 1985 du vil vide mere om, findes her kilder (hvoraf mange er digitale) til det meste, eksempelvis kampen for valgretten, fri abort og ligeløn.
 

Udbrud - feministisk magasin - logo


God fornøjelse!



Se også vores Temaside: Kvindekamp og kønsroller