Valgflæsk!
Der er selvfølgelig nok dem, der vil mene, at den ret nu allerede har stået på menuen lige lovlig længe – men det skal ikke skille persillesovsen ad!
For når først flæsket syder på panden, så vil alle gerne til fadet, det være sig røde som blå.
Hvilket ikke er så mærkeligt.
For stegt flæsk med persillesovs blev kåret som den absolutte vinder ved et andet vigtigt valg, nemlig folkeafstemningen om Danmarks nationalret i 2014, endda med hele 44% af stemmerne. Og når nu uge 44 i 2022 tilmed er udnævnt til national ernæringsuge, så er det bare med at få flæsket på bordet. Ernæringsugen handler jo trods alt om at bekæmpe underernæring i Danmark.
"Nu lokkes der med Løfter, nu angles der med Ord,
og Valgflæsket skæres for ved Vælgerfolkets Bord;
en skærer tykt, en anden tyndt, men af den samme Galt,
hvis flove Flommestykker nedsvælges uden Salt."
Sådan skriver forfatteren L. C. Nielsen i 1898 (’Mit Land’, side 27), men valgflæskets oprindelse fortaber sig endnu længere tilbage, med paralleller om flæsk i talemåder som ”Store ord og fedt flæsk” (Sophus Schandorph: ’Fra Isle de France og Fra Sorø Amt’, 1888) og ”Nu sidder vi alle vel, sagde katten, den sad paa flæsket” (Edvard Mau: ’Dansk Ordsprogs-Skat”, 1879).
Men selvom valgflæsk sådan er en betegnelse for de ”lokkende, gyldne løfter, som fremsættes af en kandidat eller et parti før et valg, men ikke agtes opfyldt […] om paradeforslag og lignende, fremsat for at tækkes eller besnære vælgerne” (H.F. Feilberg i ”Dania, Tidsskrift for Folkemål og Folkeminder”, Bind 3, 1895-96) , så består den mere ordinære betydning altså af, at familien Danmark spiser valgflæsk på selve valgdagen.
Masser af valgflæsk. Under kommunalvalget i 2021 blev der solgt 2½ gange så meget flæsk i Danmark op til valget som normalt. Man kunne sågar på DRs hjemmeside læse, at Danish Crown måtte melde alt udsolgt på selve valgdagen.
En original opskrift på stegt flæsk og persillesovs finder man i ’Nutidsmad’ fra 1929 (kilde: Nationalmuseet via Videnskab.dk)
Den stegte flæsk
- Let saltet stribet flæsk skæres i ca. 7 mm tykke skiver.
- De lægges på en tør pande og steges, til de er smukt gyldenbrune.
- Brun løg eller æbler i fedtet, og hæld over flæsket på fadet som pynt.
Persillesovsen
Til ca. en liter bruges 1 liter sødmælk.
- Lav en jævning af ½ dl sødmælk og ½ dl mel.
- Melet røres op i den kolde mælk.
- Bring resten af mælken i kog, og tilsæt jævningen under omrøring til sovsen koger.
- Skru ned til lavt blus, og lad den koge under låg ca. 10 minutter. Smag omhyggeligt til med salt, kværnet peber, lidt sukker og et ordentligt bundt hakket kruspersille.
Server kogte kartofler og dejligt, koldt øl til.
Her er så ikke tale om valgflæsk med en opbragt … øh, opbagt sovs, som de fleste måske vil anse for den originale valgspise. Men der er flere links til den slags opskrifter mm. herunder.
PS: Kunne man driste sig til også at få en snaps til maden?
Det kunne så også være efter en af de gamle deviser, f.eks. ”Dette smager svært godt, det er en dram værd!" ... og med en rigtig valgskål som f.eks. gamle ”Skål alle I grå ænder, det er ingen for nær talt” eller ”Skål alle gode venner, måske I kun er få”?. Eller måske ligefrem ”Skål broder og søster ved dannemoders bryster”?
(H. F. Feilberg: ”Den fattige mands snaps”, i ”Dania : Tidsskrift for Folkemål og Folkeminder”, Bind 5, 1898, side 101, 107)
Bon Appétit!
