Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen

Anbefaling af Blomsterdalen

25.02.21
Niviaq Korneliussens bog "Blomsterdalen" er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

Niviaq Korneliussens roman "Blomsterdalen" har allerede velfortjent fundet vej til mange læsere. Det er den unge forfatters anden bog, hun debuterede i 2014 med "Homo sapienne". I "Blomsterdalen" skriver hun om selvmord blandt grønlandske unge. "Hun skildrer selvmordet som en uhyggelig almindelig del af kulturen og som en reaktion på ubærlige livsomstændigheder, omsorgssvigt og social kontrol", skriver en læge om bogen i en anmeldelse i "Ugeskrift for læger". Det er sjældent at skønlitteratur får spalteplads i et lægefagligt tidsskrift, men vigtigt, når man læser denne bog, da romankarakternes møder med hospitalsvæsenet ikke er særlig vellykkede.

I "Blomsterdalen" følger vi en ung, grønlandsk kvinde, da hun begynder på Universitetet i Aarhus. Hun efterlader sig sin kæreste i Grønland. Ud over at hun savner sit hjemland og kæreste, har hun også svært ved at forstå danskerne, hun er god til dansk, men især sarkasmen og talemåder volder problemer i kommunikationen og hun føler sig ret alene med sin homoseksualitet. Da hendes kærestes 17 årige kusine har begået selvmord, tager hun tilbage til Grønland. Det ripper op i hendes egen historie og især ét selvmord, hun har oplevet blandt sine venner (4 af hendes tidligere klassekammerater har taget livet af sig selv!) Hun er fyldt med selvdestruktive kræfter og selvhad, slår op med kæresten, tager tilbage til Aarhus, hvor derouten fortsætter.

Teksten er delt ind i 45, nummererede fra 45 og ned, som en nedtælling. Hver opdeling indledes med et kort afsnit: Først er der fakta om selvmord, hvor selvmorderen er beskrevet med alder, køn og selvmordsmetode. Dernæst skifter afsnittene karakter...Her skal ikke røbes hvordan. Tallet 45 stammer fra virkeligheden, det er det antal selvmord, man registrerede i Grønland i 2019. Måske verdens højeste selvmordsrate.

Det er meget voldsom læsning, men en meget vigtig bog og et nødråb! Hvorfor er det bedste en ung kvinde bliver tilbudt efter sit andet selvmordsforsøg en samtale via Skype? Hvorfor kan fortælleren ikke finde statistikker over de seneste 5 års selvmord blandt grønlændere? Hvorfor fortier man nogle gange, at dødsårsagen var selvmord? Hvorfor ”accepterer” man så høj en selvmordsrate?

En vred bog, et råb om hjælp, en rystende bog, en rørende bog, og en litterært vellykket bog. Det er en genial konstruktion med nedtællingen og flot symbolik.Jeg hepper på Niviaq og håber hun vinder Nordisk Råds Litteraturpris 2021.

Materialer