Anders Bodelsen - Den åbne dør

Anders Bodelsen: Den åbne dør

I sommeren 1971 gik jeg i 1. real. Under et besøg på skolens bibliotek kom skolebibliotekar Jens Fjord hen til mig med en bog og sagde: ”Jeg synes du skal læse denne”. Det viste sig at være et godt forslag.

Der var tale om Anders Bodelsens vel i virkeligheden ikke særligt kendte roman ”Ferie”. Romanen foregår i 1953 og omhandler en gruppe unge mennesker, der ferierer sammen med deres forældre i det Nordsjællandske sommerland. De står netop på tærsklen til gymnasieårene, og jeg tog bogen med mig til min ferie med mine forældre i sommerlandet ved Vejle Fjord. Dér grundlagdes min begejstring for forfatteren Anders Bodelsen, der i øvrigt døde sidste år i oktober, 84 år gammel.

I hans roman ”Den åbne dør” fra 1998 er vi igen tilbage i Bodelsens egen ungdom. En gruppe af unge mennesker, der kender hinanden mere eller mindre, rejser til en ødegård i Sverige for at overvære den sidste totale solformørkelse i århundredet under ledelse af 17-årige Allan, romanens hovedperson, som er en lidenskabelig amatørastronom. Ødegården ejes af forældrene til en anden fra kliken, Barbara. Hun kommer fra en særdeles velbeslået familie, der således stiller både ødegård til rådighed og en stor, rummelig og dyr bil, en dueblå Rover med cremefarvet tag,  der fragter de fleste af de unge op til ødegården. Allan ankommer nu på egen cykel – i øvrigt medbringende sodede glas, til at studere formørkelsen igennem.

Opbygningen af romanen er ganske fascinerende og speciel. I løbet af de tre dage i Sverige, forsvinder nemlig pigen Frida, 21-årig medicinstuderende, datter af en kendt overlæge, der både har været modstandsmand, og måske endda stadig er tilknyttet det også i nutiden omdiskuterede ”Stay-behind-netværk”, søster til Ulla, der også er med på turen og kæreste med Allans bror Torsten. Frida beskrives som en sol, en stjerne i det lille solsystem, som denne unge gruppe på 10-11 personer udgør. Hun er centret, den uopnåelige, den smukke, begavede pige (som lillesøsteren Ulla knapt når til sokkeholderne) og hvorom resten af selskabet roterer som nære og fjernere planeter og evt. disses måner.

Frida bliver aldrig siden set, og 42 år senere beslutter Allan at opspore de stadig levende fra datidens ekspedition, for at høre, hvad de husker. Romanen består af Allans indledende brev og svarbrevene, som han får. En del af Bodelsens karriere har været som krimi-forfatter, og den genre står han med mere end ét ben i her. Men han er også forfatter i bredere forstand, og derfor får vi i brevene person- og miljøskildringer – og ikke mindst udviklingshistorier – der hæver denne ret lille roman højt op over krimi-genren som sådan. Allan blev aldrig astronom, men folkeskolelærer – dog med eget observatorium i baghaven, hovedrige Barbara konverterer åbenbart til katolicismen og går i kloster hos Jesu Små Søstre, og andre bemærkelsesværdige karrierer beskrives også. Selvfølgelig spænder Bodelsen på krimimanér en spændingskurve op, der varer til sidste side. Nogle mener at Frida er død i de dybe svenske skove – eller i de tilsvarende dybe skovsøer. Andre mener at have set hende forskellige steder i Europa. Nogle mener at kunne påvise, at hun slet ikke var den stærke pige, som hendes overlæge-far gerne ville gøre hende til, men en sårbar og bipolær person, der var indlagt i lange perioder. Andre igen mener, at disse indlæggelser var skalkeskjul for nogle af faderens spionopgaver og efterretningssysler.

For år tilbage havde jeg på musikskolen en gruppe elever, som jeg også mødtes med under private former, hvor vi diskuterede filosofi og litteratur. Jeg læste bl.a. denne roman højt for dem, og den gjorde et uudsletteligt indtryk. Der var også stof til mange overvejelser over, hvad der egentlig var sket i den svenske ødemark dengang i 1954. Allan ved det måske i virkeligheden godt, og måske kan man finde et muligt svar inde mellem linjerne i bogen. Under alle omstændigheder kan man glædes over en mesterlig beskrivelse af miljøet og ungdomskulturen i denne efterhånden ganske fjerne fortid.



Fra Flemming Mengs bogreol, afsnit 13

Materialer