Forsiden på 'Så tog jeg hjem'

En barsk, men fremragende læseoplevelse

25.11.21
Har du læst Karin Smirnoffs romantrilogi fra det nordlige Sverige om den utilpassede Jana Kippo? Hvis ikke, så har du en stor læseoplevelse til gode.

En af de seneste års største læseoplevelse har for mig været Karin Smirnoffs trilogi om janakippo. Og ja, det er navnet på bøgernes kvindelig hovedperson, og skrivemåden er sigende for bøgerne, hvor mange ord skrives ud i et, egenavne skrives med lille og tegnsætning er stort set udeladt. Det giver fra starten en meget intens læseoplevelse, som sammen med de barske beskrivelser er med til at gøre de tre bøger til noget helt specielt.

Bøgerne foregår i det nordlige Sverige, i små samfund, hvor alle kender alle og ingen slipper fri. Jana og hendes tvillingbror, som hedder Bror, voksede op i 90’erne på et lille husmandssted med en voldelig og alkoholiseret far og en kuet og svag mor, som mest gik op i sin tro. Opvæksten var præget af incest, vold og svigt. I første bog Jeg tog ned til bror vender Jana Kippo som 35-årig hjem til Smalånger, den lille by, hvor hun er vokset op. Hun vil redde sin bror, som er ved at forsumpe. Gradvis får vi oprullet historien om tvillingernes opvækst og deres forsøg på at slippe væk fra forældrene. Jana får job i hjemmeplejen, og på den måde kommer vi også rundt i det lille samfund og hører de gamle historier fra børnenes opvækst.

I andet bind, Vi tog op med mor, er Jana og Brors mor død, og de kører nordpå for at begrave hende i den lille finsk-svenske by, hvor hun kom fra. Det viser sig at være et stærkt religiøst samfund, hvor dobbeltmoral og fordømmelse hersker.  De to søskende bliver boende i byen en tid og finder begge en kæreste, men deres kaotiske opvækst gør, at de har svært ved relationer, og især Jana har svært ved at forpligte sig.

Tredje og sidste bind, Så tog jeg hjem, er lige oversat til dansk her for nylig, og serien som helhed giver et stærkt portræt af en skadet kvinde, som ikke kan tage hånd om sig selv. Bogen handler også om erindring – kan man stole på sine egne erindringer og hvis ikke, hvad er der så tilbage?

Bøgerne er hverken nem eller behagelig læsning, men samtidig er det fascinerede at opleve sproget blive brugt på en nærmest messende måde.

Stemmen fra Nordsverige

Karin Smirnoff er selv vokset op i et lille samfund i Nordsverige, og efter en del år som journalist i Skåne og Stockholm vendte hun tilbage til det nordsvenske landliv. Hun nyder naturen og det langsommere tempo og købte en tømmerhandel. Hun fortsatte dog med at skrive og debuterede i 2018 som 54-årig med Jeg tog ned til bror, som blev nomineret til den prestigefulde August-pris.

For den samlede Jana Kippo-trilogi modtog Smirnoff i 2020 den svenske fagforeningspris Ivar-Lo prisen ”for sit bidrag til den svenske arbejderlitteratur og for at realisere kollektivromanen som genre”, som priskomiteen formulerede det. Romansuiten om Jana Kippo er indtil videre solgt i mere 500.000 eksemplarer og skal også laves til en tv-serie.

Andre nordiske forfattere, som skriver i samme genre er f.eks. Herbjørg Wassmo, Nina Wähä og Brit Karin Larsen.

Denne anbefaling er også blevet bragt i Ugeavisen Vejle den 3. november 2021.

Materialer