Tegneserien Mørkets skønhed

Grum og smuk tegneserie, der handler om kernen i mennesket som art.

”Mørkets skønhed” er en grotesk historie om naivitet, ondskab, død og forfald.

Fortællingen begynder ved et te-selskab mellem den fe-agtige Aurora og dennes udkårne (den temmelig selvcentrerede) prins Hector. Selskabet afbrydes af en ulækker rød substans, der drypper ned på Aurora og Hector. Verden bryder sammen, og Aurora og Hector skilles ad.

Aurora begiver sig ud for at finde prins Hector samtidigt med, at hun heltemodigt forsøger at skabe orden i kaosset og redde flere af de eventyrvæsner, der også er med i historien. Men (den menneskelige?) ondskab truer og den prinsesseskønne Zelies gør, hvad hun kan for at nedgøre og spænde ben for Aurora.

Ret hurtigt i historien viser det sig, at eventyrvæsnerne lever på, omkring og i en pigekrop, der ved første øjekast ligner en sovende lille pige i skoven. Som historien skrider frem viser det sig, at det er en død pigekrop og alle stadier af en rådnende krop vises i tegneserien. Forrådnelsesstadierne bliver billeder på menneskelige egenskaber, som eventyrvæsnerne på hver deres måde repræsenterer: begær, selvhævdelse etc., men også ønsket om at gøre noget godt for andre.

Det er ikke en tegneserie for børn, men ’Mørkets skønhed’ er et stærkt og overbevisende billede på, hvad tegneserien kan som medie. Tegnestilen har en naturalistisk streg, når det gælder, det der relaterer sig til den ’virkelige’ verden (her den døde pigekrop i skoven) og den har en mere naivistisk streg, der hvor eventyrvæsnerne fortæller historierne (om den menneskelige kerne).

Historien udfordrer forståelsen af, hvad der er grimt, hvad der er smukt.  Renheden stilles over for den rådnende pigekrop. Grundhistorien er den, som eventyret ofte behandler nemlig ’overgange’ her i særlig grad distinktionen mellem det menneskelige og det dyriske. Lykkes overgangen(e)? Det må man selv læse sig til. Held og lykke på rejse.
 

Materialer