Billede af udstilling i bibliotekets forhal

En oplevelse til at skyde 2022 i gang: Stefan anbefaler

14.01.22
I januar måned giver bibliotekets personale deres bud på gode bog-, musik- eller filmoplevelser, som du kan kaste dig over i 2022, og her er det vores udviklingskonsulent Stefan, der kommer med tre bud på gode læseoplevelser.

'Alfabethuset' af Jussi Adler-Olsen

En gennemgribende spændende spændingsroman om noget så vanvittigt som: kan man spille rollen som sindssyg og slippe godt fra det? Både i forhold til sig selv og ikke mindst i forhold til de omgivelser, man prøver at slippe fra. ​

'The Railwayman's Wife' af Ashley Hay

En skøn og tankevækkende fortælling på engelsk fra Australien om kærlighed, tragedier og ikke mindst drømme. Tiden er 1948, og omdrejningspunktet for handlingen er det lille jernbanebibliotek i landsbyen Thirroul syd for Sydney.​

Vi har desværre ikke bogen på biblioteket, men kontakt os gerne, hvis du er interesseret i at læse den.

'Bjørneby' af Fredrik Backman

En stærk ungdoms- og voksenbog fortalt så intenst og gribende, at det er svært at slippe den. Hvad sker der i en lille svensk landsby, hvor sne, ishockey og arbejdsløshed er de dominerende dagsordener - og ikke mindst når byens unge helt sætter sammenholdet på en af de alvorligste prøver, et lille samfund kan komme ud for?

Stefan anbefaler også - til børn fra 9-14 år:

  • Maria Parr: Tonje Glimmerdal​
  • Maria Parr: Vaffelhjerte

Du kan finde flere af vores kollegers gode anbefalinger i udstillingen i forhallen i Vejle.
Vi ses på biblioteket.

Materialer