Kære barn

Praktikanten anbefaler: 2 spændings romaner

I uge 46 har Alma været i praktik på Vejle Bibliotek, hvor hun har oplevet mange forskellige ting. Vi har blandt andet bedt hende om at skrive en anmeldelse af en god bog eller to.

Kære barn

“Kære barn” er en bog skrevet af Romy Hausmann. Det er en meget spændende bog med en del mysterium i. Bogen handler om en ung dame der undslipper sin kidnapper som har holdt hende fanget i en lille hytte ude i skoven, langt væk fra den virkelige verden. Den unge dame siger at hun er den pige ved navnet Lena der forsvandt 14 år tidligere, men da Lenas far kommer for at bekræfte, at det er hans datter er der noget der ikke helt stemmer. Pigen, Hannah, som Lena undslap med fortæller ikke hele sandheden og Lena har en mistanke om at hendes kidnapper stadig er derude et sted. Hvad Lena troede var slutningen på sit helvede endte med at blive starten på en næsten værre mareridt.

Jeg kan virkelig godt lide bogen fordi at man ikke ved hvordan den ender. Jeg elsker mysteriumbøger og denne bog er et god eksemplar på hvordan man kan skrive sådan en rigtigt. Der sker hele tiden noget nyt der gør at det er svært at lægge bogen fra sig når man først er startet. Sproget er godt skrevet og det passer godt til den stemning bogen bærer. Den kan godt være lidt voldsom i nogle scener, det generer ikke mig, men det er noget man skal vide før man læser bogen.

A good girl’s guide to murder

"A good girl’s guide to murder" er en engelsk bog skrevet af Holly Jackson som jeg hørte som lydbog i sommerferien. Den handler om en pige ved navnet Pippa og hun bor i bor i en meget lille by hvor der for fem år siden skete et mord. Pigen Andie Bell var myrdet af Sal Singh og alle i byen ved at det var det der skete men Pip tvivler. Derfor vælger hun mordet som sit afgørende skoleprojekt men jo dybere hun graver, jo flere hemmeligheder om byens beboere popper frem fra mørket. Hun bliver kastet ud i et hovedkulds mysterium hvor det er svært at skelne hvem der prøver at hjælpe hende og hvem der vil spolere hele hendes projekt. Og der er også en morder efter hende som vil gøre alt for at hun stopper det hun har gang i så deres hemmelighed ikke slipper ud.

Det er igen sådan en mysterium bog hvor man hele tiden undervejs bliver vildt hen af de forskellige spor som bogen giver dig. Jeg synes det er meget interessant at selv prøve at gætte hvem morderen er ogs selvom jeg tit tager fejl. Bogen er også lidt romantisk hvilket jeg elsker da jeg er en håbløs romantiker så det tilføjer bare lidt mere til bogens handling. Der er også en 2’er og 3’er og jeg mangler bare 3’eren men kan klart anbefale hele serien. Den er også god at lytte til hvis man ikke er så meget til læsning. Jeg lyttede til den mens jeg var på ferie og det nød jeg rigtig meget og kan klart anbefale det til andre.

 

Materialer