Foto af en Austin Healey

On the Road - romaner med benzin på siderne

08.04.21
Anbefaling af romaner om biler, motorcykler, roadtrips, køreskoler...

Nyklassikere

  • Jack Kerouac (1922-1969) har inspireret mange kunstnere, f.eks Bob Dylan, Jim Morrison. I "Vejene" rejser nogle venner rundt i USA sidst i 1940erne. De vil leve det autentiske, spontane og nærværende liv (det indebærer alkohol, stoffer, musik og sex), langt væk fra det komforme, veltilrettelagte forstadsliv. 
  • Robert M. Pirsig (1928-2017) skrev denne selvbiografiske kultbog i begyndelsen af 1970erne. Professoren tager sin 11 årige søn med på en 17 dage lang motorcykeltur på tværs af USA. Bogen er en skøn blanding af filosofi, rejselitteratur, naturoplevelser, motorcykelmekanik og forholdet mellem far og søn.

Nyere danske romaner
Mon ikke det er tilfældigt at disse 3 romaner med benzin på siderne alle 3 skildrer livet "på samfundets bund"? Jo, det er nok tilfældigt, men det er ikke tilfældigt at netop disse 3 forfattere skildrer disse miljøer, det har de gjort i flere værker.

  • I Døden kører Audi tager handicaphjælperen med sin handicappede chef  på roadtrip ned gennem Europa i håb om at finde et mirakelmiddel. De får mange syrede og absurde oplevelser undervejs
  • Pragtfuldt, pragtfuldt foregår på et autoværksted, hvor Morten står i lære som mekaniker hos sin far. Han får en rusten Austen Healey i konfirmationsgave og med restaureringen af sportsvognen, bliver han selv voksen
  • Det Danmark du kender indledes med et trafikuheld og herefter får vi de involveredes historier: det unge avisbud (hvis liv er i fare), den alkoholpåvirkede borgmester, der er skyld i ulykken, lastbilchaufføren, der overværer ulykken og borgmesterens elskerinde, der "er med på en telefon". 

Romaner om at tage kørekort
Mon ikke det er tilfældigt at alle disse er skrevet af kvinder??? Men det er ikke tilfældigt, at alle 3 romaner er ustyrligt morsomme, da humoren er kendetegnende for de 3 forfattere.
Mon Lise Nørgaard var klar over, dengang i 1959, at hun blev den første forfatter til en subgenre, som vi kunne kalde kørekortsromanen eller køreskoleromanen...

  • I Med mor bag rattet bliver det at tage kørekort en ligestillingssag.
  • I Spejl, skulder, blink er det ikke helt let for den lettere neurotiske nogen-og-fyrreårige oversætter at få taget kørekort. 
  • I Meter i sekundet har hovedpersonen foretaget en flytning fra storbyen (Aarhus) til Vestjylland, noget af et kulturchok og hun slider den ene kørelærer efter den anden op...
Materialer