Tæt på en modig Suzanne Brøgger
Louise Zeuthen mødte Suzanne Brøgger, fordi hun skulle interviewe hende til et arrangement med publikum. Hun fik ikke stillet mange spørgsmål, før publikum insisterede på at få lov til at stille deres spørgsmål. Sådan er det, når Suzanne Brøgger deltager. Så bliver intet som forudset, planlagt eller normalt.
Men forfatteren må alligevel have været tilfreds med Louise Zeuthen. For hun bad hende skrive sin biografi om de første 40 år af hendes liv. Grænsen skulle gå her, fordi hun ikke ønskede, at hendes mand, Keld Zeruneith, og datter skulle være en del af biografien. Desuden blev hendes liv herefter ”kedeligt” og skilte sig ikke nævneværdigt ud fra andres liv, ifølge Suzanne Brøgger selv. Men det kan man så til gengæld ikke sige om de første ca. 40 år.
Louise Zeuthen, der er psykoanalytiker, cand. mag. og ph.d.i nordisk litteratur, fik lov at bruge/læse Suzanne Brøggers dagbøger og breve. Og de fyldte adskillige kasser! Bogen indeholder mange uddrag fra disse. Det var meget modigt af Suzanne Brøgger, og det vil du forstå, når du læser bogen. For her lægges ikke skjul på noget. Og hermed en advarsel, hvis du ikke bryder dig om at læse om seksuelle udfoldelser. Det er især i brevene til og fra franskmanden Philippe Baude. Hun var 16 år, han 31, gift og med børn, da hun mødte ham. De havde et langdistanceforhold gennem mange år, han slog på tromme for den frie kærlighed, udefra set havde han måske også andre motiver, men læs og døm selv.
De to havde en omfattende brevudveksling gennem 24 år, så det fylder naturligt nok også en del i bogen. Louise Zeuthen har valgt at bringe mange uddrag fra breve og dagbøger, så oplevelserne/følelserne står rent, uden fortolkning. Det gør biografien intens, og læseren kommer tættere på den person, Suzanne Brøgger virkelig var, ikke den, hun i refleksionens klare lys mener, hun var.
Her mangler ikke stof
Der er også afsnit om moren, som havde flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger og flere selvmordsforsøg. Der er afsnit om kostskoleophold i Silkeborg og naturligvis om debuten med ”Fri os fra kærligheden”, om avisskriverierne, om stalkerne, om de seksuelle eksperimenter og udskejelser, om voldtægter, om kritikerne osv. Stof har der ikke manglet. Det har været virkelig spændende at læse om Suzanne Brøgger. Hun er oversat til mange sprog, hun har kendt mange store personligheder.
Forfatteren er født i 1944 og meget af virakken omkring hende foregik i 1970’erne, så jeg er ikke selv gammel nok til at have ”oplevet” det i realtid, men kan naturligvis huske hende i mediebilledet som en meget smuk kvinde, altid eksotisk klædt på. Og som bibliotekar kender jeg naturligvis hendes forfatterskab, især ”Jadekatten” husker jeg som en stor læseoplevelse.
Titlen ”Krukke” henviser til noget Suzanne Brøgger engang har skrevet, her citeret i uddrag: ”En krukke er en affekteret person, som ikke har forstand på at være naturlig ligesom os andre. En krukke er … tom…Til gengæld er den vældig praktisk…for i den kan folk dynge alt det gods ned, som de ikke vil være ved eller vide af…”.
Louise Zeuthen har en lidt anden definition: ”Krukken (er et) kommunikationsmiddel, en måde at viderebringe budskaber fra et menneske til et andet, fra en tidsalder til en anden…Krukken har en desuden en æstetisk funktion…Alene fantasien sætter grænser for, hvad sådan en krukke bruges til…”
Nye sider af Suzanne Brøgger
Bogen udkom i 2014. Den er også tilgængelig som ebog og netlydbog med dit bibliotekslogin på ereolen.dk. Jeg har læst den netop nu som en del af en research. Jeg er så heldig, at jeg skal møde denne ”Krukke”, ikonet, myten, når jeg sammen med min kollega Lene Henriksen drager til København og laver optagelser til Forfatterskærmen, som vi har stående på Vejle Bibliotek. På Forfatterskærmen kan du trykke på et spørgsmål, og det sætter gang i et svar fra den udspurgte forfatter.
P.S. Desværre har vi måttet udskyde optagelserne med Suzanne Brøgger pga Coronavirussen. Vi håber, det lykkes at lave optagelserne med Suzanne Brøgger til Forfatterskærmen næste år.