Når tiden går baglæns

Jeg har ofte stødt på grafiske romaner, som udfordrer min hjerne med særlige krumspring. I Jordi Lafebres ”En dag – altid”  er krumspringet, at handlingen er baglæns, kronologisk modsat, så den begynder med kapitel 20 og slutter med kapitel 1. Og det er i øvrigt ganske i tråd med den forskning den ene af hovedpersonerne, Zeno, har brugt 40 år af sit liv på: nemlig at det er fysisk muligt at få tiden til at gå baglæns!

Nu er nogle af jer læsere måske stået af, men hop bare på igen. For når læseren har godkendt præmissen er det en vidunderlig, smuk poetisk fortælling om et lidenskabeligt (om end platonisk) livslangt forhold mellem de vidt forskellige, men begge temperamentsfulde mennesker, Ana og Zeno. Ana bliver gift med en anden, får barn, barnebarn, er meget respekteret i sin tid som borgmester. Zeno er en feteret, ombejlet ungkarl, har en boghandel, rejser rundt som sømand, har sin forskning.

Bogen begynder (og slutter, hvis I forstår, hvad jeg mener) med deres første kys, de er begge netop gået på pension, altså et par modne mennesker. Og hvad der sker efter det første kys, står hen i det uvisse. Og læserens nysgerrighed er vakt! Hvorfor får de dog først hinanden efter de er gået på pension? Hvad ligger bag? Historien rulles tilbage og vi får udfoldet de to personligheder og deres bevæggrunde gennem breve, telefonsamtaler og enkelte møder.

Bogen indeholder rigtig gode tegninger, nogle kan stå alene (1. kapitel er helt uden ord), men når der er ord på er disse skønne metaforer på deres karaktertræk og deres indbyrdes forhold.

Det er en meget fransk (spansk) bog, der er ingen løftede pegefingre over den platoniske utroskab. Anas mand, der kunne føle sig forsmået, føler sig ikke forsmået. OG hvad er mere romantisk end livslang kærlighed på trods og mellem to spændende, men meget forskellige personer.

Jordi Lafebre har både illustreret og skrevet teksten til den grafiske roman. Han er fra Spanien, men huserer i det fransk/belgiske tegneseriemiljø. Dette er den første af hans udgivelser, der er oversat til dansk.

I David Finch’s film ”Benjamin Buttons forunderlige liv” fra 2008 bliver Benjamin født i 1918. Men det mærkelige er, at han ikke fødes som en 0-årig baby, men begynder sit liv som en ældet 80 årig og jo længere tid han lever, des yngre bliver han. Her bliver vores hjerner virkelig også sat på prøve! Filmen har rigtig gode skuespilpræstationer, for eksempel spilles Benjamin af Brad Pitt, Cate Blanchett spiller hans livs kærlighed, men det store problem er, at hun ældes jo længere tid, hun lever (som vi alle gør), mens han bliver yngre og yngre...Historien bygger på novellen ” Det sære tilfælde Benjamin Button” af F. Scott Fitzgerald fra 1922.

Den norske forfatter Carl Frode Tiller har i sin roman Begyndelser (2018) også skrevet omvendt kronologisk. Det er dog en noget mere alvorlig bog, da den begynder (eller slutter…) med Terjes selvmordsforsøg og herefter rulles hans historie op…baglæns.

Lad din hjerne udfordre!

Denne anbefaling blev bragt i Ugeavisen den 23/3-2022
Se de øvrige af årets vindere af Ping prisen