Til søs med klassikerne
Verdens næstmest oversatte forfatter, Jules Verne (1828-1905), har skrevet en klassiker, der foregår, ikke på, men under havet. ”En verdensomsejling under havet” udkom i 1870. Den har mange sikkert læst, men formodentlig i en af de mange forkortede, børnevenlige udgaver (her på biblioteket har vi 10 forskellige udgaver!). Men det er ikke en af dem, du skal læse! Handlingen går kort ud på, at en professor får til opgave at opklare et mysterium om et voldsomt havdyr, der angriber skibe ud for Australiens kyst. Havdyret viser sig at være en stor ubåd, bygget og ført af den karismatiske kaptajn Nemo. Professoren kommer med ombord, og nu går den undersøiske rejse jorden rundt med masser af fantastiske, men også voldsomme oplevelser. Professorens perspektiv flyder efterhånden sammen med Nemos, en psykologisk dybde, der går tabt i de forkortede udgaver.
Kaptajn Nemo er ude i et hævntogt med sin ubåd. Hans familie blev dræbt under et mislykket oprør i Indien mod den engelske kolonimagt. Den anarkistiske Nemo finder den totale frihed i det uendelige hav. Jules Verne var meget optaget af naturens og teknologiens vidundere, men frygtede samtidigt, at udviklingen og fremskridtet ikke kun bragte godt med sig.
Jules Verne havde ikke selv erfaring med sejlads under havet, da ubåde af denne kaliber endnu ikke fandtes i 1870. De tre øvrige forfattere høstede selv erfaringer med vandets kræfter, erfaringer, de brugte i deres skriverier.
Hemingway, Melville og Conrad
Ernest Hemingway (1899-1961) var en ivrig fisker og skrev ”Den gamle mand og havet”. Den fik succes allerede ved udgivelsen i 1952 og var udslagsgivende for Hemingways nobelpris i 1954. Det er en meget intens historie om en gammel fattig fisker, der kæmper en utrættelig kamp for at fange den helt store fisk. En klassiker på alle måder og et tema, der kan give genklang i vores tidsalder: menneskets drift mod at besidde naturen, men naturen ”slår igen”.
Civilisationskritikken ser vi også i Herman Melvilles (1819-1891) ”Moby Dick” fra 1851, som også skildrer en jagt på det helt store havdyr, den hvide kaskelothval Moby Dick. Et hvalfangerskib tager på et 3-årigt togt under ledelse af en kaptajn, der tidligere har mistet sit ene ben i mødet med netop Moby Dick. Han får overbevist besætningen om, at de skal jage netop denne hval, på trods af at mange andre skibe har haft katastrofale møder med hvalen. Romanen er en stor suppedas af fortælling og faktaafsnit om livet på en hvalfangerbåd, så har du ikke mod på at læse de ca. 550 sider, kan det måske nok tilgives her at gribe fat i en af de forkortede, illustrerede udgaver -for eksempel den, der er genfortalt af Geraldine McCaughrean og illustreret af Victor G. Ambrus fra 1998. Den kan i øvrigt også læses sammen med familiens store børn.
Herman Melville havde selv haft hyre på en hvalfangerbåd i 1½ år. Og Joseph Conrad (1857-1924) arbejdede som sømand/styrmand/kaptajn i 16 år, før han gik i land og blev forfatter. Hans berømte roman ”Mørkets hjerte” udkom i 1899 og beskriver kaptajn Marlows rejse på en flod ind i Afrikas jungle og ind i den mørke del af den menneskelige psyke. Han skal fragte elfenben ned ad floden, men har også til opgave at bringe den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz tilbage til civilisationen. Kurtz’ rejse ind i junglen har forvandlet ham fra en retskaffen mand til et grufuldt menneske.
Francis Ford Coppola har brugt handlingen fra ”Mørkets hjerte” som forlæg til sin Vietnam-film, ”Dommedag nu” fra 1979. Her får en amerikansk officer til opgave at sejle på en flod gennem det krigshærgede Vietnam til Cambodja, hvor han skal dræbe den deserterede amerikanske officer Kurtz, som har oprettet sin egen hær og tilmed dræber sine landsmænd. Filmen er spækket med stjerneskuespillere - Martin Scheen, Marlon Brando, Robert Duvall, Dennis Hopper, Laurence Fishborne og en meget ung Harrison Ford - og den åbner og slutter med et brag af musik, nemlig ”This is the End” af The Doors.
God sejlads!
Denne anbefaling er også blevet bragt i Ugeavisen Vejle den 8. december 2021.