Forsider på bøger af Ulrik Gräs

Uparfumeret

​​​​​​​“Vestbyens forfatter” par excellence Ulrik Gräs afdækker i novellesamlingen Uparfumeret nye sider af det psykologiske rum, som “Vestbyen” er i hans forfatterskab. Her skildres livet og dets vilkår helt uden sminke. Og undertiden er det ikke for sarte sjæle.

- fra Flemming Mengs bogreol, afsnit 3

“Den ligger der endnu. Vestbyen, med dens boligblokke og skolen - afgrænset af byen på den ene side og ådalen på den anden. Jernstøberiet er lukket, spinderiet synger også på sidste vers, og de fleste af butikkerne er blevet ofre for butiksdøden i halvfjerdserne”.
Således skrev min gode ven, den alt for tidligt afdøde litterat, Ove Ancker (1958 - 2016), i sit forfatterportræt af Ulrik Gräs i Weekendavisen for 36 år siden. Ikke meget har ændret sig siden dengang. Vestbyen ligger der stadig med sine boligblokke, sin kirke, sin fodboldbane og sine øvrige grønne områder,

Vestbyen er stadig også forankringen for Ulrik Gräs’ novellesamling “Uparfumeret” fra 2015. Men Vestbyen er - selv om en “indfødt” vejlenser vil kunne genkende steder og persongalleri helt eller delvist - ikke så meget Vejles Vestby, som det er “Vestbyen” som et psykologisk rum. Vestbyen drager folk til sig i Gräs’. Romaner og noveller. Den fastholder folk på godt og ondt. Nogle undslipper Vestbyen - og så måske alligevel ikke helt.

Ulrik Gräs er måske selv et eksempel på denne psykologiske magt. Langt det mete af hans forfatterskab har vendt og drejet Vestbyen og fundet nye vinkler ud og ind ad dens gader, irgange og boligblokke. Og der er stadig nyt at øse af.

“Uparfumeret” er ingen undtagelse. 10 fantastiske fortællinger, der netop er “uparfumerede” og fortæller om livet i dets groteske, dramatiske og dødelige former - helt uden filter - eller sminke, om man vil. Det er en barsk samling fortalt med Ulrik Gräs’ store fortælleglæde og sans for detaljernes mange facetter. Selve titlen “uparfumeret” sættes også i relief i én af novellerne, hvor en vestbydreng og hans barndoms vestbykæreste har fundet sammen. Han er blevet et stor mand i barndomsbyen og har kunnet købe sig til at få sit navn på byens fodboldstadium. De er - nærmest som sig hør og bør - flyttet til forstaden langs fjorden, hvor villaerne lang strandvejen og kvartererne bag tunnellerne er ordnet efter indtægtsgrundlag. Her bor han og kæresten nu på første parket ud mod vandet, men naboerne opfatter ham som en nyrig opkomling og vil ikke have ham med i deres fælles badebro. Det irriterer ham, for han hænger fast i Vestbyen og føler sig i virkeligheden som en fremmed fugl i sit nye kvarter. Men hans kæreste, der bakker ham op, er lodret ligeglad med anerkendelse fra naboerne og miljøet som sådan. Hun er - som han siger om hende - “fuldstændig uparfumeret”, og det er det, som han holder af.

En enkelt af novellerne foregår i øvrigt i Amsterdam og er en mystisk fortælling med en noget overraskende slutning.

Et godt sted at fortsætte med forfatterskabet efter “Uparfumeret” vil være Gräs’ store episke trilogi: Lido (2006), Gonggong (2011) og Loop (2016). Et storværk med afsæt i Vestbyen og henlagt over 3-4 årtier. Igen kan man ikke med bøgerne i hånden tegne et bykort over Vejles Vestby, men man kan som vejlenser genkende dele og aflæse begivenheder - men ikke nødvendigvis i den historiske kronologis orden.

Materialer