Bogforsider fra anbefalede børnebøger i anledning af FNs internationale læsedag

8. september er FN's internationale læsedag

08.09.21
...der skal vi gribe bøgerne og læse, læse, læse...

Den 8. september blev udnævnt som International Literacy Day af UNESCO. Dagen blev første gang fejret i 1966. 

FN's Internationale Læsedag markeres over hele verden for at synliggøre vigtigheden af læsning. Med dagen fremhæves den store betydning, som læsefærdigheder har for både enkeltpersoner, fællesskaber og samfundet som helhed.

Mens vi i Danmark i høj grad har fokus på, at børn udvikler stærke læsefærdigheder og holder fast i læsningen livet igennem, markerer dagen andre steder i verden den massive udfordring med analfabetisme og lige adgang til uddannelse man slås med.

Ifølge UNESCO står mindst 773 millioner børn og voksne verden over uden selv de mest basale læsefærdigheder.  

Forfatter Sofie Boysen har lavet en video for læsesporet og kommer med gode grunde til at læse og tillige med et par læseanbefalinger. 


Vi har selvfølgelig de nævnte bøger på biblioteket og mange, mange flere…