Børneformidlerne Anne Mølgaard Svendsen, Cæcilie Hald Møller og Marlene Lønholdt

Vejle Bibliotekerne tilbyder ”Online booktalks” til danskundervisningen

13.01.21
Spændende læseinspiration til 1. – 6. klasse

I denne forandrende skolehverdag kan der være mulighed for, at sætte ekstra fokus på elevernes læseglæde. Det handler både om fordybelse og gode læseoplevelser, men også om at holde læsningen ved lige.

Derfor har vi på Vejle Bibliotekerne nu et nyt tilbud på bedding;
Online booktalks til danskundervisningens 1. – 6. klasse.
Praktisk foregår det ved, at dansklæreren inviterer booktalkeren ind i klassens netfora via fx Google Meet. Vores booktalks tager udgangspunkt i eReolenGo!, så eleverne efterfølgende har mulighed for at tilgå bøgerne (e-bøger og lydbøger) via deres UNI-login.

For de elever der er oprettet som biblioteksbrugere er der også mulighed for, at reservere og afhente bøgerne fra Børkop, Egtved, Jelling, Give eller Vejle Bibliotek.

Booktalks til 1. – 3. klassetrin tager ca. 30 minutter
Booktalks til 4. – 6. klassetrin tager ca. 40 minutter

Der fremsendes et handout med de nævnte titler som eleverne kan krydse af i mens booktalken foregår.

Tilmelding. Senest en uge før. Kontakt: Marlene Lønholdt, mlonh@vejlebib.dk

Tilbuddet varer til og med februar måned.

Læseinspirationen kan evt. bruges i forlængelse af Vinterbogen for 1. – 6. klasse (Obs. Tilmeldingsfrist 18. januar). Læs mere om Vinterbogen her:  www.vinterbogen.dk
Tilmelding til Vinterbogen her: https://www.vinterbogen.dk/klasseoprettelse 

Med venlig hilsen
Børneformidlerne Anne Mølgaard Svendsen, Cæcilie Hald Møller og Marlene Lønholdt

 

Vi tilbyder også Booktalks for udskolingen med vores ungeformidler Anders Østergaard Andersen.

Læs mere om Booktalks for udskolingen.