Lær sprog med biblioteket

Nu kan du endelig få læst Valérie Perrin på originalsproget, talt lidt med dine logerende B&B-gæster eller den udvekslingsstuderende, der for tiden bebor jeres ekstraværelse.

Hvis du brystede dig af dine franskkundskaber tilbage i gymnasiet, men på seneste ferie måtte sande, at både tjenerne og dine børn fnes (mere eller mindre åbenlyst) af dine sproglige fumlerier, så er du måske ved at være tilpas motiveret til at få frisket ’la langue’ lidt op.

Der kan være mange gode grunde til at begynde på et sprogkursus, og heldigvis har du som borger i kommunen fri adgang til den glimrende tjeneste Transparent Language Online gennem Vejle Bibliotekerne.

Hvordan kommer jeg i gang?

  1. Klik dig ind på Transparent Language Online.
  2. Opret en profil med navn, e-mail og en kode (behøver ikke at være din bibliotekskode).
  3. Profilen kan du bruge til at logge på appen "Transparent Language" der findes til Android og iOS.
  4. Profilen bruges også, hvis du bruger Transparent Language Online fra hjemmesiden - den registrerer, hvor langt du er nået i de kurser, som du følger på tværs af dine enheder.

Hvad kan man på platformen?

  1. På kurserne træner du dit skriftsprog gennem læse- og skriveøvelser og dit talesprog ved lytte- og taleøvelser. Alt sammen i dit eget tempo. Du vælger desuden selv hvilke emner, du vil studere.
  2. Du kan få feedback på din læring, ved at se grafisk statistik på blandt andet hvor mange ord og sætninger, du har lært.
  3. Du behøver ikke at tage et helt kursus. Du kan sagtens udfordre dig selv med små overskuelige aktiviteter
  4. Hvis du tager en test i starten, kan du se, hvilket niveau du bør starte på, så du ikke nødvendigvis behøver at starte fra bunden, hvis du stadig har en rest af gammel læring klæbende et sted derinde.

Her er nogle titler til dig, der allerede nu vil bide skeer med en god bog på originalsproget: