magasinforsider fra eReolen Global

Nu er det blevet utroligt nemt at låne digitale magasiner

Du skal nu bare bruge dit almindelige bibliotekslogin for at låne magasinerne. Du behøver ikke at vente, men kan låne alle de magasiner du vil, uden at bruge af en lånekvote - og du skal heller ikke tænke på at få afleveret dem. Det kan næsten ikke være nemmere.

Vil du finde en ny strikkeopskrift? Finde tests af de nyeste bilmodeller? Få inspiration til et fitnessprogram? Eller bare slappe af med et nyt nummer af IN eller Isabellas - uden at stå i reserveringskø? Eller måske med Antik & Auktion eller Spis Bedre?

Så er flere hundrede af de kendte, internationale magasiner nu lige ved hånden, både på pc, tablet og mobil.

Vogue, Cosmopolitan, Elle og Harper’s Bazaar.
The New Yorker, Newsweek, Time Magazine og Kiplinger’s.
Rolling Stone, Billboard, Uncut, MOJO og Gramophone.
National Geographic og BBC Wildlife.
Ja, om det er fodbold, gaming, madlavning - eller måske Vi Unge - så er det der.

Vi introducerer lige nu de nye magasiner inddelt i kategorier, så du nemmere kan finde det, du kan lide.
Se alt det, der venter i karrusellerne på vejlebib.dk/inspiration/magasiner

Vil du hellere bare bladre dem alle 256 igennem? Så klik her.
Kun se de danske? Så klik her.

Fordele ved den nye platform

1. Du skal bare bruge det login du kender.
Førhen lå de digitale magasiner på en platform, der hed RBDigital. Men der skulle man oprette sig som bruger for at låne magasinerne. Det slipper du for på eReolen Global.
Ligesom på eReolen bruger du bare dit almindelige bibliotekslogin.

2. Du kan også læse gamle udgaver.
Det er heller ikke kun de allernyeste udgaver af magasinerne du kan læse. Mange af dem kan du finde op til 3 år tilbage i tiden.

3. Du skal ikke tænke på at få afleveret.
Du skal heller ikke tænke på at aflevere magasinerne. De forsvinder automatisk igen efter 21 dage, hvorefter de ikke længere er i din oversigt.

4. Der er ingen kvotebegrænsninger.
Kan det blive bedre? Magasinerne tæller ikke med i lånekvoten på eReolen Global, og ligegyldigt hvor mange magasiner du låner, er det stadig muligt at låne to bøger ad gangen ud over magasinerne!
 

Sådan gør du, hvis du hellere vil bruge eReolen Globals hjemmeside eller appen Lippy til at låne magasinerne

Du kan nu låne magasinerne direkte her fra hjemmesiden.
Men du kan også gå over på eReolen Global eller bruge appen Libby, hvis du foretrækker det. 

På eReolen Globals hjemmeside
eReolen Globals hjemmeside finder du menupunktet i toppen af siden. Det leder dig ind til magasinsamlingen.

Sådan finder du magasinerne ï appen til eReolen Global


I appen Libby.
I appen Libby trykker du på Explore og vælge Guide: Magazines. Det leder dig ind til magasinsamlingen.
Sådan finder du magasinerne ï appen til eReolen Global

Vær opmærksom på, at ligesom alle e-bøger og lydbøger på eReolen Global er på engelsk, så er de fleste magasiner også på engelsk.