Ny hjemmeside på Vejle Bibliotekerne

Nye søgemuligheder på hjemmesiden

Vejle Bibliotekerne har fået ny hjemmeside. Her kan du læse mere om, hvad der er nyt, og hvad det kommer til at betyde for dig.

Ved første øjekast synes du nok, at hjemmesiden ligner sig selv.

Men følgende er nyt:

1. Smart Search

Søgefunktionen kører nu med en opdatering, der garanterer mere nøjagtige søgninger, når du bruger søgefeltet. 

Det nye er, at der foretages et valg, hvis du søger i "Søg i alle", så det ikke altid er "Udgivelsesår - nyeste først" der vises.

Søgningen forsøger at præcisere, om du i stedet forsøger at at finde et emne eller en forfatter.

Men du kan selv vælge en anden mulighed i menuen øverst over din søgning. Det ser f.eks. sådan ud:

Menu hvor rækkefølgen på søgeresultatet indstilles

- og sådan her, når du vælger en anden rækkefølge på dit søgeresultat

Menu hvor rækkefølgen på søgeresultatet indstilles

Hvis du har afgrænset din søgning i drop down-menuen til højre i søgefeltet, får du først vist "Udgivelseår - nyeste først".

 

2. Integration med Bibliotek.dk

Søgefunktionen er nu integreret med den landsdækkende bibliotekdatabase Bibliotek.dk.
Så i rigtig mange søgninger vil du opleve, at der vil være yderligere forslag nederst, der præsenterer hvilke titler, som du vil kunne bestille hjem fra andre biblioteker.

Det ser f.eks. sådan ud:

Søgefunktionens integration med bibliotek.dk

Her kan du få direkte adgang til Bibliotek.dk på de enkelte titler, eller se flere resultater, med samme søgning, som du har lavet på hjemmesiden.

 

3. Digital Artikelservice

Som noget nyt får du i mange tidsskriftsartikler mulighed for at bestille dem direkte fra Det Kongelige Bibliotek til din mail.

Du skal være borger i Vejle Kommune, og ellers blot være logget ind på bibliotekets hjemmeside - så går din bestilling straks afsted.
Har Det Kongelige Bibliotek en digital kopi liggende klar, så modtager du den på få minutter. Hvis ikke, så tager det ca. 24 timer, før artiklen er digitalisret, og du du modtager en kopi.

Du får muligheden, når du ser denne knap inde på en artikel, som du har søgt frem:

Bestillingsknappen Bestil Digital Kopi

 


Du kan læse mere om søgning og reservering her.

Dit bibliotek ønsker dig god fornøjelse!