Studerende der er faldet i søvn over sin opgave

Skriver du opgave uden bøger? 

Er du i gang med en større opgave på STX, HHX eller HTX lige nu?

Gennem bibliotekets digitale medier har du adgang til mange gode kilder, som kan bruges i din opgave. Har du problemer med at søge i kilderne eller spørgsmål til gode kilder, så skriv til os på info@vejlebib.dk eller kontakt os telefonisk på 7681 3200, vi besvarer opkald alle hverdage mellem 8 og 16.  

OBS: Det gælder for adgang til alle kilderne, at du skal bo i Vejle kommune OG være oprettet som låner på biblioteket for at bruge dem. Bor du ikke i Vejle Kommune, så tjek biblioteket i din hjemkommune – de giver måske adgang til de samme kilder. Er du ikke låner endnu, så opret dig her med MitID eller skriv til os på info@vejlebib.dk, og vi hjælper dig på vej!

Digitale kilder 

Hvilke kilder, der er relevante for dig, afhænger helt af dit emne. Men der er nogle generelle kilder, som du kan have glæde af uanset om dit emne er industrialiseringens historie, brugen af doping i sportens, at du skal analysere en film eller måske noget helt andet.

  • Faktalink er et must og det bedste sted at starte. Her findes information om stort set alle emner på dansk. 
     
  • EBSCO MasterFile kan anbefales, hvis du har ledt forgæves på Google. Her er artikler på engelsk om næsten alt mellem himmel og jord. Husk at du skal oversætte dit søgeord til engelsk. 
     
  • Gale Databases rummer alt til opgaveskriveren og den videbegærlige. Helt ekstraordinært er der fri adgang frem til 30. juni 2020. Klik på linket og benyt følgende password: denmark  
     
  • InfoMedia I forbindelse med bibliotekets lukkeperiode har Infomedia åbnet for din adgang hjemmefra. Her finder du et stort online mediearkiv med artikler fra danske aviser og magasiner.
     
  • Ebook Central er en elektronisk tjeneste, hvor du har adgang til flere end 34.000 engelsksprogede e-bøger fra alle  fagområder.
     
  • Bibliotek.dk er det muligt at søge på tilgængelige E-materialer. I stedet for "Alle materialer" klikker du blot på "E-materialer" i dropdown-menuen ved søgefeltet. 

Hvis du er i tvivl om hvilke kilder er relevante for dig og dit emne, så tjek den faginddelte liste og få et hurtigt overblik!

Informationssøgning 

Informationssøgning er en vigtig integreret del af opgaveprocessen. Du skal opsøge viden for at kunne skrive en god opgave. Vi har i bibliotekssamarbejdet udviklet en række tips som vi tænker, at du kan have glæde af. Det er komplet med how-to videoer og generelle søgetips til hvordan du får mere ud af Google.

  • Klik her for at komme videre til generelle søgetips

Den gode litteraturliste 

Inden du kan aflevere din opgave, skal du sikre dig, at du har styr på din litteraturliste.  Hvis du er usikker på hvordan du skal gribe det an, kan du prøve at se på litteraturlisteautomaten, som hjælper dig på vej.

  • Klik her for at tjekke litteraturlisteautomaten
     
  • Klik her for at tjekke vores guide til referencer med digitale kilder

Spørg biblioteksvagten 

Går du helt i stå med hensyn til at finde kilder, har du også mulighed for at kontakte Biblioteksvagten, som er åben i hele bibliotekernes lukkeperiode. 
 

Du kan se en oversigt over alle vore digitale adgange her på sitet under Digitalt.